Færdselsforseelser i Østjylland i weekenden

30. januar 2024
Færdselsforseelser i Østjylland i weekenden

En 27-årig mandlig bilist blev søndag kl. 20.25 på Voldbjergvej i Risskov anholdt og sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, for ikke at have sele på og for ikke at følge patruljens anvisninger om at standse. Den 27-årige var desuden i besiddelse af flere poser narko og blev derfor også sigtet for narkokørsel, for besiddelse af narko og for kørsel i frakendelsestiden. Da den 27-årige flere gange tidligere var blevet sigtet for kørsel i frakendelsestiden blev køretøjet desuden beslaglagt med henblik på konfiskation.

En 19-årig mandlig bilist blev natten til mandag kl. 00.45 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Sønder Allé i Aarhus C. Manden var i besiddelse af en mindre mængde hash og blev derfor også sigtet for besiddelse af narko.

En 21-årig mandlig bilist blev mandag kl. 04.00 anholdt og sigtet for narkokørsel og for besiddelse af narko, da han blev standset på Matildelundsvej i Viby J i påvirket tilstand og i besiddelse af Tramadol tabletter.