Del på Facebook   Print siden

Fårup lægger an til fest.

Omegn
Søndag 2. februar 2020 kl. 18:00

Fårup lægger an til fest.

.
Når ELRO-dagene løber af stablen i pinsen 2020, vil der også være aktivitet i Fårup.

I Fårup er der gang i planlægningen af ELRO-dage til pinse.

Det er Fårup Spejderne, Musikforeningen Banerock samt Fårup Sønderbæk Idrætsforening, som igen er gået i samarbejde omkring afholdelse af arrangementer i forbindelse med ELRO-dagene 2020.

I 2019 blev der gennemført en aften med stand-up, og et halbal med Kandis i Purhushallen.

Begge disse arrangementer blev en succes, og de 3 foreninger kunne se tilbage på et par herlige dage, hvor det store arbejde med planlægningen bar frugt, og mange nye gæster kom til de to arrangementer.

2020 har fokus på de unge og de ældre.

I pinsen 2020 skal der igen være ELRO dage, og allerede nu kan de 3 foreninger løfte sløret for hvad der kommer til at ske i Purhushallen i den forbindelse.

Det program som blev gennemført i 2019, var sammensat ud fra nogle tanker om at det skulle være noget der kunne trække publikum. Og da der var ca. 200 gæster på stolerækkerne til stand-up og ca. 350 til Kandis bal, var målet nået.

Da muligheden for at være med i 2020 opstod, blev mulighederne vendt i styregruppen. Der var enighed om at der oftest er to grupper af borgere som tit bliver glemt, nemlig de unge og de ældre.
Derfor er programmet til 2020 udarbejdet så de ældre og de unge kommer i fokus.

ELRO-dagene åbner med ungdomsbal.

Fredag den 29. maj står i ungdommens tegn.

Denne aften vil Purhushallen forhåbentligt blive fyldt op med glade unge fra hele omegnen. Der skal nemlig være koncert med Ude Af Kontrol, som suppleres med en DJ, som vil sørge for musikken til de unge i løbet af aftenen, så festen kan fortsætte når Ude Af Kontrol gå fra scenen.

Ude af kontrol har flere gange spillet på Smuk Fest i skoven ved Skanderborg, og har ikke mindre end 150 millioner streams på Spotyfy.

De tre medlemmer af bandet Englando, Munken og Balken har siden 2014 skabt deres egen niche i dansk musik. Deres popularitet har skabt en stor fanbase i Danmark, og de vil i 2020 med deres hårdtslående Hip Hop og ”dakke-dak” være på rundtur i landet.

Den 29. maj kommer de til Purhushallen i Fårup.

Keld og Hilda spiller til morgenkaffe.

ELRO-dagene 2020 i Fårup vil få besøg af Keld og Hilda Heick, som søndag den 31. maj om formiddagen, vil sætte stemning i Purhushallen, når de blænder op for deres store musik katalog.

Arrangementet vil starte med at publikum får serveret kaffe og rundstykker. Der vil være rig lejlighed til at få en snak med andre gæster, og endelig skal musikken nydes.

Keld og Hilda behøver ikke nærmere præsentation, da de har optrådt sammen i en lang årrække. De har været på TV. De har været på de danske landeveje, og de har spredt glæde med deres sange hvor de end har været forbi.

Når de spiller til morgenkaffe i Purhushallen vil der blive lagt op til fællessang. Hvem husker ikke flere af de Sange Keld Heick har skrevet til det danske melodigrandprix? Vi kommer sikkert til at synge med på ”Ved Landsbyens Gadekær” og ”Skal vi gå hånd i hånd”, for blot at nævne et par stykker.

Der er jo nok af tekster at bruge, da musikken har fyldt i ”Hr. og Fru Danmarks” liv siden midten af 1970´erne.

De tre arrangerende foreninger ser frem til et par gode arrangementer i 2020, og er klar til at tage imod de mange gæster.











© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Omegn

Nyt institutionsbyggeri starter i Langå
Nyt institutionsbyggeri starter i Langå
Omegn
Mand faldt i søvn på vej på jagt
Mand faldt i søvn på vej på jagt
Omegn
Efterlysning
Efterlysning
Omegn
Kan du kende tyvekosterne?
Kan du kende tyvekosterne?
Omegn
NY INTERN SALGS- og INDKØBSCHEF!
NY INTERN SALGS- og INDKØBSCHEF!
Omegn
2 indbrud i Gjerlev og 1 i Randers
2 indbrud i Gjerlev og 1 i Randers
Omegn
Ingen forsikring og indregistrering i Allingåbro
Ingen forsikring og indregistrering i Allingåbro
Omegn
Paramedicinere træder til
Paramedicinere træder til
Omegn
2 indbrud i Hadsten
2 indbrud i Hadsten
Omegn
Høj fart ad Ellemosevej i Hadsten
Høj fart ad Ellemosevej i Hadsten
Omegn


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev