Annonce
Del på Facebook   Print siden

Få fat i et GF Trafiklegat til et lokalt trafikprojekt

Danmarkidag
Tirsdag 10. januar 2023 kl. 07:00

Få fat i et GF Trafiklegat til et lokalt trafikprojekt
Foto: Alex Tran


I de seneste år er det gået den rigtige vej med trafiksikkerheden i Danmark.

Men vi er stadigvæk et stykke fra de nationale mål om at komme under 90 dødsfald og 900 alvorligt tilskadekomne i 2030. Et mål, der ifølge GF Fonden kræver, at befolkningen engagerer sig mere i arbejdet med at finde konkrete løsninger for at forbedre trafiksikkerheden.

Det kunne fx være en cykelbane til en skole eller en institution, udvikling af et kursus i trafiksikkerhed for ældre borgere eller en informationskampagne for demente og deres pårørende.

- Trafiksikkerhed er ikke bare kommunens og statens ansvar – det er også dit og mit. Derfor søger GF Fonden nu over hele landet efter lokale trafikprojekter. Vi opfordrer alle borgere med en god trafikide til at søge om et GF Trafiklegat, siger overlæge Lars Binderup Larsen, der er formand for i GF Fondens Trafikkomite og medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Og han fortsætter:

- Rigtig mange lokale ildsjæle sidder med nogle gode ideer til tiltag, der kan løfte sikkerhed og tryghed i trafikken. Men de mangler en økonomisk håndsrækning til at komme godt i gang. Legatet vil sjældent kunne dække alle omkostninger men kan være den afgørende brik til at sikre, at projektet bliver ført ud i livet. Det er den slags projekter vi meget gerne vil med til at støtte, så vi på den måde bidrager til, at det bliver endnu mere sikkert at være trafikant i Danmark.

Han understreger, at formålet med legatet er at belønne mange små initiativer frem for større anlægsarbejder.

Børnetrafikskilte og kurser med elkørestole
Fælles for mange af projekterne er, at de ikke alene løser en udfordring lokalt, men samtidig viser vejen for andre og tjener som inspiration.

- De mange græsrodsprojekter landet over har stor værdi for den samlede indsats, og jeg glæder mig over både diversiteten og kreativiteten i de projekter, GF Fonden tidligere har støttet, siger Lars Binderup Larsen.

De tæller blandt andre projekter målrettet både børn, unge, ældre og ekstra udsatte trafikanter som demente og kørestolsbrugere.

En borgerforening har fx fået støtte til at sætte børnetrafikskilte op på byens indfaldsveje for at sænke farten, en folkeskole har fået hjælp til en cykelbane og lånecykler for at styrke elevernes motorik og balance på cykel, og en gruppe kørestolsbrugere og gangbesværede har fået en økonomisk håndsrækning, så de kunne tilbyde kurser i at forebygge ulykker med elscootere, elkørestole og minicrossere.

Kilde: GF Fonden



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder