Annonce
Del på Facebook   Print siden

Få en lille bid af livet som håndværker i efterårsferien

Randers
Fredag 8. oktober 2021 kl. 09:00

Få en lille bid af livet som håndværker i efterårsferien
Nysgerrigheden og lærelysten er stor, når børn i skolealderen laver små håndværks-aktiviteter i efterårsferien. De frivillige håndværkere på Håndværksmuseet står klar med gode råd, praktisk hjælp - og historier fra deres lange liv som håndværkere.
Fotokilde: Museum Østjylland


Af Carina Kondrup

Få en lille bid af livet som håndværker i efterårsferien

Skal du være håndværker, når du bliver stor? Det er svært at vide, når man er 8-9-10 år! Men to dage i efterårsferien kan skolebørn fra de mindre klasser få et lille indblik ind i, hvordan man arbejder som smed, maler eller måske frisør, når der er ferieaktiviteter på Håndværksmuseet i Randers.

Kig forbi museet mellem kl. 12 og 16 og lav sjove håndværksaktiviteter, du samtidig bliver lidt klogere af. De frivillige håndværkere står klar til at hjælpe – og til at fortælle om livet som håndværker.

Efterårsferie: Håndværk for børn, tirsdag den 19. og torsdag den 21. oktober 2021 kl. 12 - 16 på Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16 i Randers.
Gratis.


Der er masser af muligheder for at prøve sine evner som håndværker af, når Håndværksmuseets mange pensionerede håndværkere øser af deres viden og guider børnene.

”De frivillige nyder at være sammen med børnene, hjælpe og fortælle om godt håndværk.

Og der kommer altid mange børn til museets ferieaktiviteter, så jeg er ret sikker på, at børnene også nyder samværet og at nørkle med de små håndværksprojekter, ” smiler daglig leder af Håndværksmuseet, Inger Marie Hyldgård.

Er du til perler eller glødende jern?

Når børnene finder deres indre håndværker frem, kan de på museet prøve kræfter med meget forskellige håndværk, som de frivillige håndværkere har forberedt til dem. Der er noget til både piger og drenge, dem, der kan lide at blive lidt beskidte og dem, der bestemt ikke kan!

Hos damefrisøren kan børnene for eksempel lave hårelastikker med perlepynt og hos guldsmeden halssmykker af lædersnøre og diverse vedhæng.

Der er også mulighed for at hamre på glohedt jern i museets lune smedje og for at male en æske hos malerne. Æsken kan for eksempel bruges til at gemme halssmykket fra guldsmeden i.

Bæredygtige poser til at bære

Hos bogtrykkeren kan børnene trykke et flot kort med valgfrit motiv. Handskesyerskerne har fundet det bløde skind frem, så børnene her laver nøgleringe med lædervedhæng eller måske en køleskabsmagnet med læderdekoration.

”Som noget nyt kan børnene i år også lave deres egen posetaske med flettet hank af siv.

Vi vil gerne lave noget bæredygtigt sammen med børnene, og valget faldt på den lille posetaske, som kan bruges igen og igen. Posen laver de dels hos sadelmageren, dels hos sivfletteren, ” fortæller Inger Marie Hyldgård, der forslår, at børnene bruger den bæredygtige pose til at samle alle deres små håndværksprodukter i og tage med hjem, når dagen på museet er forbi!

Det hele er gratis

Foruden håndværksaktiviteterne for børn i skolealderen vil der på museet være en skattejagt for mindre søskende, der endnu ikke helt mestrer håndværksaktiviteterne. Alt er gratis. Man skal bare møde op en af de to dage i efterårsferien!



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder