Annonce
Del på Facebook   Print siden

Et slag for Station K er vundet

Fredag 14. december 2018 kl. 08:38

Et slag for Station K er vundet
Formand for Landdistriktsudvalget Lars Søgaard er lettet over nyheden.
Efter flere møder mellem forvaltningen i Randers Kommune og BaneDanmark er det nu lykkedes, at få et nyt layout for sporene uden om stationsbygningen.

Det så i første omgang ud til, at en fornyelse af togsporene i Langå ville betyde, at nye spor skulle gå gennem stationsbygningen i Langå. Det ville betyde en nedrivning af stationen og "Station K".

I oktober og november blev henholdsvis Landdistriktsudvalget og byrådet i Randers Kommune orienteret om sagen, ligesom forvaltningen i Udvikling, Miljø og Teknik har arbejdet indgående på at sikre "Station K".

DSB Ejendomme lejer en del af Langå Station ud til Langå Stationsforening. Foreningen har skabt "Station K", der er en kreativ base for musikere, grafiske designere, arkitekter og også rummer koncert- og musikfaciliteter. Her er koncerter - også med internationale navne, sang- og syaftener, foredrag og musikskole, ligesom "Station K" også rummer et kontorfællesskab for mindre enmandsvirksomheder. Station K bor i Langå Stationsbygning.

"Station K er både et meget spændende og populært initiativ. Derfor så vi også på situationen med stor alvor. Langå Stationsforening og borgerne i Langå har sat gang i en spændende udvikling, hvor Station K er et stærkt initiativ. Forvaltningen har gjort en kæmpe indsats og været i meget tæt dialog med BaneDanmark om løsningsmuligheder. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes sammen med BaneDanmark at finde en vej uden om stationsbygningen," siger borgmester Torben Hansen.

Også formand for Landdistriktsudvalget Lars Søgaard er lettet over nyheden:

"Nu er første slag vundet, og det er fantastisk. Der er vedholdende holdt fast i, at vi skal sikre Station K og det flotte, lokale initiativ. Langå er en by som i høj grad har noget at byde på, og her spiller Station K og Langå Stationsforening en stor rolle," siger Lars Søgaard.

BaneDanmark har tre projekter, der berører Langå Station. Det drejer sig om:

• Sporfornyelse af strækningen Aarhus-Langå
• Hastighedsopgradering til 180 km/t på strækningen Aarhus-Langå
• Elektrificering og forberedelse af elektrificering på strækningen Aarhus-Langå.

For øjeblikket arbejder BaneDanmark - i tæt dialog med forvaltningen i Randers Kommune - på at fastlægge, hvordan sporene skal gå og perronen se ud. I det arbejde har Randers Kommune med stor tilslutning fra Station K et ønske om at bevare stationsbygningen i Langå, fordi den har en stor kulturmæssig og historisk betydning for Langå by og er et naturligt samlingspunkt.

Forvaltningen i Randers Kommune holder møder hvert kvartal med BaneDanmark.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder