Del på Facebook   Print siden

Et møde mellem himmel og jord.

Randers
Mandag 4. januar 2021 kl. 08:00

Et møde mellem himmel og jord.

Nørhald Kunstforening byder det nye år velkommen, se flere flotte malerier inde i artiklen.
.
Nørhald Kunstforening byder det nye år velkommen med en udstilling af Anna Grethe Aaen, der er uddannet dels på Aarhus Kunstakademi, dels på Randers Kunstskole.

Hun arbejder fortrinsvis med landskabsmalerier, men på sin helt særegne måde.

Hun har udstillet ved flere censurerede udstillinger, lige som hun er medlem af flere kunstnersammenslutninger.

Anna Grethe Aaen fortæller:

”Jeg er udenfor. Står eller sidder på en sten. Vejret må gerne være diset. Jeg ser mig rundt, mod horisonten, mod det, der er længst væk.
Jeg prøver at tænke på det fjerne, prøver at glide ind i evigheden, hvor horisonten ulmer, hvor roen er, hvor alt bliver dirrende af luften. Jeg tænker på ro, og vil ikke frygt eller dysterhed.

Næsten tyve år har jeg gået og nydt skoven ved Mariager og turen over Hohøj i selskab med min hund. Derefter gik jeg hjem og malede fjelde, fjorde og landskaber inspireret af Grønland, Færøerne og Råbjerg Mile.
Jeg havde aldrig malet et træ, kun et krat eller et skovbryn, altid på afstand, aldrig inde fra en skov.

En dag med rimfrost skete det alligevel, at jeg oplevede eller sansede det gamle bøgetræ og fik lyst til at male træer og skov. Og inspirerende motiver er der masser af i Mariager.

Det giver mening for mig, at jeg kan give eller tilføre maleriet en stemning ved hjælp af farver. Den syrede gule giver mystik, men mystik kan også gemme sig i tåge eller dis. Og i den blå time kan alt ske. Og skovsøen er omgivet af helt specielle træer. Træer forandrer udtryk gennem sæsonerne, men lyset er altid det vigtigste.”

Anna Grethe Aaen er blevet sammenlignet med den kendte maler L. A. Ring, - og det er ikke uden grund. I billederne mødes man af en sansemættet og fortættet stemning, der ikke kan efterlade én
uberørt, for her mødes jord og himmel.

Vi glæder os i Nørhald Kunstforening til udstillingen. Desværre er der stadig virus på færde, og det er ikke muligt at afholde den traditionsrige fernisering på Mellerup Fri- og Efterskole, sådan som vi plejer.

Derfor kan udstillingen kun være virtuel. Klik ind på vores hjemmeside: noerhaldkunstforening.dk.

Udstillingen kan ses fra nu og til 11. februar.

















© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Randers Bibliotek laver klik-og-hent
Randers Bibliotek laver klik-og-hent
Randers
Så er det slut med smøgerne hos VPK Packaging
Så er det slut med smøgerne hos VPK Packaging
Randers
Røgfri arbejdstid hjælper rygere til røgfrihed
GAIA-kunstnere udsmykker børnehuset Lervangen
GAIA-kunstnere udsmykker børnehuset Lervangen
Randers
Cykelkampagne skal få flere til at cykle om vinteren
Cykelkampagne skal få flere til at cykle om vinteren
Randers
Praktik: Hvert år kan to lærlinge nu rejse ud med skibet Lauge Koch
Praktik: Hvert år kan to lærlinge nu rejse ud med skibet Lauge Koch
Randers
Flere virksomheder falder for attraktive erhvervsgrunde i Sdr. Borup
Flere virksomheder falder for attraktive erhvervsgrunde i Sdr. Borup
Randers
Cykelstier for 16 mio. kr. til halv pris
Cykelstier for 16 mio. kr. til halv pris
Randers
Guldmedalje til Randers Roklub
Guldmedalje til Randers Roklub
Randers
Verdo åbner fibernettet i Randers
Verdo åbner fibernettet i Randers
Randers
Erhverv Randers vil hjælpe dig med i 2021
Erhverv Randers vil hjælpe dig med i 2021
Randers
GODT NYTÅR FRA ERHVERV RANDERS
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder