Et historisk indblik i Randers: Foredrag om byens udvikling gennem tiden

Formålet med projektet ”Randers – en middelalderlig centerby ved Gudenåen” er at se på årsager, drivkræfter og dynamik bag Randers udvikling i forskellige tidsperioder. Og netop nu, hvor Randers by og hele Randersegnen ændrer karakter er det ekstra vigtigt, at Museum Østjylland har påtaget sig den opgave. Det skal ske ved at beskrive både det tidligste Randers, de senere udbygninger af Randers og ikke mindst Randers bys roller og placering i de trafikale – og handelsmæssige – netværk og forbindelser, som Randers ”levede af”. Og det arbejde har Museum Østjylland gode forudsætninger for, da omkring 90 tidligere arkæologiske udgravninger startende i 1873 har blotlagt et 4 meter tykt kulturlag under Randers by. Så sent som i foråret kunne man på Slotspladsen i Randers følge med i museets udgravning fra dele af fortidens Gråbrødre Kloster. Museum Østjylland og Randersprojektet indgår tillige i et samlet forskningsprojekt med fokus på udvikling og handelsforbindelser mellem alle de byer, der opstod op gennem vikingetidens og middelalderens Danmark.

Randers har været her altid, siger man. Islændingen Snorre Sturluson omtalte i 1170 Randersbygden – Randaros, som en vigtig handelsplads i sine sagaer. Og også Museum Østjyllands fine runestensamling i Randers vidner om vikingetidens store bosætning i Gudenådeltaet. Men også HC Andersens ”Jylland mellem Tvende have” er præget af Gudenålandskabet og hans besøg i og omkring Randers under sin Store Jyllandsrejse i sommeren 1859. Gudenådeltaets landskab blev skabt ved istidens slutning af de store smeltevandsfloder, der smeltede væk fra indlandsisen over Randers, Østjylland og Kattegat – fra øst mod vest – og ud i Limfjorden og Vesterhavet og skabte derved Gudenå-, Nørreå- og Skalsådalene og Hjarbæk Fjord. Og i bunden af de oprindelige dybe smeltevandsdale løber i dag Gudenådeltaets mange store åer som Gudenå og Nørreå. Men i dag løber de fleste af Gudenådeltaets åer – fra vest mod øst – nemlig fra Den Jyske Højderyg og ud i Kattegat.

Randers som Fæstningsby. Det vedlagte Resens kort over Randers fra 1670`erene giver et fint overblik over hvordan Randers gennem århundreder – også – var en stærk midtjysk fæstningsby. Midt i billedet ser vi Sct. Mortens kirke, men endnu uden vor tids kirketårn. Vi ser Randers 4 byporte med Sønderbro ved Gudenå mod syd, Østerport ved Dronningborg Slot mod øst, Vesterport lidt vest for Sct. Mortens kirke og tæt ved Hvid Mølle mod vest og endelig Nørreport ved Flintebjerget og bakkerne op mod Mariagervej og Hobrovej mod nord. Man ser hvordan den opstemmede og omlagte Nørreå – som Chr. III`s kanal – kommer ind fra Fladbro i vest og skaber den voldgrav omkring Randers, der gjorde Randers til en by og borg a la den meget kendte by og borg Carcassonne i Sydfrankrig. Og man ser, at vore dages Brødregade ligger lige øst for det Dronningborg Slot, der inden Reformationen var et Gråbrødre Kloster.

Resens kort viser, at Middelalder-Randers fra 14-, 15-, 1600-tallet stadig præger Randers Midtby selv om der er sket justeringer som f.eks., at gaden Vestervold er flyttet lidt mod vest. Man ser også stadig facaderne på de smukke købmandsgårde i Houmeden og Påskesønnernes Gård ved Rådhustorvet, og må så huske, at bag købmandsgårdene var der stalde til de heste og stude som De Randerskøbmænd levede af at sælge og lade vandre mod syd. Hestene ofte til de mange tyske hære og studene til slagtepladserne ved de Nederlandske Atlanterhavshavne for at ende som saltet kød på datidens store sejlskibe. Det førte mange penge til Randers og Randersegnen. Flest til byens købmænd, til egnes godsejere samt til De Nedre Byer, hvor man som Kronens bønder – på linje med godsejerne – fik en tidlig ret til selv at sælge stude. HC Andersen besøgte De Nedre Byer under sit Randersophold og på vej mod sit besøg hos præsten i Hjermind, mødte han på den i 1859 netop ny- men genopførte Fladbro Kro de engelske togingeniører, der anlagde Jyllands første jernbane fra Randers til Aarhus. Hele Randersopholdet satte tydelige spor på Andersens – og vores – Jyllandssang. Og de engelske togingeniører slog sig efterfølgende ned i Randers og startede togfabrikken Scandia, som gennem mere end hundrede år blev symbol på Randers som industriby.

Bemærk også, at Randers stadig har gadenavne, der peger tilbage mod fortidens handel med Slesvig, Holsten og Frisland. Gadenavnet Kereveder ved Hospitalsgade er plattysk for kehr um wieder og betyder ”vend om igen” og Kereveder var oprindeligt en lukket gyde. Houmeden er også plattysk og betyder en forskansning foran en byport, og tidligere sluttede Houmeden ved fortidens voldgrav. Gadenavnet Dytmærsken kommer af navnet Ditmarsken og er altså også bragt med hjem af handelsfolk og studedrivere fra de områder i Slesvig-Holsten og Frisland i Holland som studene blev drevet igennem på vej til slagtebænken.

Læs også: Kreativt genbrug belønnes: Teaterskolen KALIMA modtager Randers Klimapris i dag