Annonce
Del på Facebook   Print siden

Erfaren erhvervsmedarbejder fejrer 25-års jubilæum

Randers
Tirsdag 29. august 2023 kl. 12:00

Erfaren erhvervsmedarbejder fejrer 25-års jubilæum

Erhvervsmedarbejder Jesper Stordal fejrer 1. september 25-års jubilæum i Sparekassen Kronjylland.

Jesper begyndte som elev i Sparekassens Nordre Afdeling i Randers i 1992 og kom senere til Mariager afdeling som kunderådgiver. I 1999 blev han en del af Sparekassens såkaldte fælleskontor, hvor han var ansvarlig for at undervise alle medarbejdere i et nyt IT-system – Kernesystemet. På et tidspunkt søgte Jesper andre græsgange. Efter nogle år i Nykredit vendte han i 2005 tilbage til Sparekassen i hans nuværende stilling som erhvervsmedarbejder. Her arbejder han som supporter for erhvervsrådgiverne i Randers Erhverv og Landbrugsafdelingen.

Personlige relationer er vigtige

At Jesper er blevet så mange år i Sparekassen er der flere grunde til:

”Jeg befinder mig godt i mit team, og samtidig er det motiverende at have en rolle, hvor man er tæt på ens nærmeste kollegaer og på kunderne. Det giver en god føling med det, der er aktuelt. Jeg værdsætter de gode kollegiale relationer meget højt og det betyder meget for mig at vi som medarbejdere bliver værdsat. Ved siden af mit daglige arbejde er jeg tillidsrepræsentant og får derved lejlighed til at arbejde for gode arbejdsforhold for os alle.” – fortæller Jesper Stordal.

I Sparekassen Kronjylland har Jesper desuden mødt sin kone, formuerådgiver Charlotte Poulsen, hvorfor Sparekassen altid har udgjort en central rolle i familiens liv. Parret er bosiddende i Ørsted på Djursland og har sammen to voksne børn. Udover samvær med familie og venner går fritiden med en aktiv livsstil og med et køligt morgenbad året rundt i Randers Fjord. Sammen har Charlotte og Jesper med deres nye sejlbåd taget hul på en helt ny fritidsbeskæftigelse på de danske farvande. Derudover er Jesper medlem af menighedsrådet i Ørsted.

Jubilæet fejres internt med kollegaer i Sparekassen.




Foto: Sparekassen Kronjylland


© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Vestervangsskolen snupper første mesterskab i matematik
Vestervangsskolen snupper første mesterskab i matematik
Randers
Velfærd med omtanke fristede med job- og uddannelsesmuligheder
Velfærd med omtanke fristede med job- og uddannelsesmuligheder
Randers
Onsdagens strømpris
Onsdagens strømpris
Randers
Flere bedsteforældre køber julegaverne brugt i Randers
Flere bedsteforældre køber julegaverne brugt i Randers
Randers
Jul med Randers Kammerorkester
Jul med Randers Kammerorkester
Randers
4,2 mia. kr. venter på danskerne - deadline for feriepenge nærmer sig. Har du tjekket?
4,2 mia. kr. venter på danskerne - deadline for feriepenge nærmer sig. Har du tjekket?
Randers
Basic & More åbner ny butik i Randers Storcenter i 2024
Basic & More åbner ny butik i Randers Storcenter i 2024
Randers
Vær med til at fejre International Handicapdag 2023 på søndag
Vær med til at fejre International Handicapdag 2023 på søndag
Randers
Fra udsat til fodboldspiller: 249 udsatte mennesker er blevet engageret i socialt fodboldprojekt
Fra udsat til fodboldspiller: 249 udsatte mennesker er blevet engageret i socialt fodboldprojekt
Randers
Fik du også shoppet? Black Friday skaber ekstra travlhed hos PostNord
Fik du også shoppet? Black Friday skaber ekstra travlhed hos PostNord
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder