Det giver jo ganske god mening at interessere os for vort samfund.
Og ikke desto mindre følge rigtig godt med i hvad der sker i vores kommune, for derved at kunne danne sig et bedre mere fyldestgørende billede af, hvad der foregår samt hvilke partier, der stemmer ja, nej eller blankt til de forskellige punkter på byrådets dagsorden.
Og sidst men ikke mindst – for derved at kunne sætte sit kryds rigtigt ved næste kommunevalg.
Borgerinddragelse er jo en god ting og vores nye borgmester Claus Omann Jensen har jo også lagt rigtigt godt ud med se Randers fra virkelighedens verden både på de lokale virksomheder, i de kommunale institutioner og i andre dele af den store kommune. Og med den lovede undersøgelse på jobcenteret kan man jo så håbe på, at der retfærdighedsvis også bliver taget hånd om de urigtigheder der foregår der – og ikke mindst deres tale orm overfor borgerne.
Jeg synes også, der var noget med en ugentlig besøgsdag på borgmesterkontoret, hvor borgere kunne få foretræde for borgmesteren? Men dette har jeg ikke kunnet finde noget om på kommunes hjemmeside. Som i øvrigt trænger til en opdatering på ret så mange punkter.
Men hvor er omtanken til de borgere, der gerne vil sidde ned til byrådsmøderne?
Her tænker jeg ikke kun af magelighed, men der er faktisk nogle tilhørere, der ikke kan stå op så længe på grund af rygproblemer.
Og ved flere møder er der en del tilhørere, der må stå op grundet manglende stole.
En god bekendt – Kalle Nielsen – var også til byrådsmøde og så, at der var bunker af stole kun 20 meter fra salen, og spurgte så rådhusbetjenten om der ikke kunne sættes flere stole ind. Svaret: Det må man ikke for “arkitekten” der står for det gamle rådhus. Af arkitektoniske grunde sætter vi ikke flere stole ind!
Og som jeg ganske vist kan se, er der plads til flere stole – så rigeligt endda.
Er borgere ikke ønsket til byrådsmøderne, eller hvilken forklaring bliver der givet på denne ikke-rettidige omhu for borgerne ?
Læs også: