Er juleskrabekalenderen den nye juletradition?

I år fylder denne røde kalender 30 år, og for mange danskere har den opnået en status på niveau med, eller endda over, nogle af de mest elskede juletraditioner.

Skrabekalender som juletradition

Danskerne tager deres julegaveresultater alvorligt, og det afspejles i populariteten af juleskrabekalenderen. En undersøgelse foretaget af YouGov viser, at omkring hver femte dansker vurderer kalenderen som vigtigere end traditionel julemad som and, risalamande og brunede kartofler. Faktisk svarer hele 21% af deltagerne, at skrabekalenderen vejer tungere end juleanden. Med en fast pris på 50 kroner siden dens introduktion i 1994 har kalenderen bibeholdt sin appel uden de store ændringer, bortset fra en justering i præmiefordelingen i 2012. Denne kontinuitet kan have styrket dens popularitet.

Statistikkerne bag kalenderens succes

Juleskrabekalenderens popularitet afspejles også i salgsstatistikkerne. Omkring 58% af danske voksne har en kalender, hvilket svarer til næsten 1,9 millioner danskere. Hvert år sælges der over 2 millioner eksemplarer. Der er tale om en imponerende kontinuitet, da det første år allerede så et salg på omkring 1 million kalendere. Selvom kalenderens hovedpræmie altid har været en million kroner, er præmierne i dag fordelt på fem lodder med denne gevinst.

Er skrabekalenderen blevet uundgåelig?

Mens juleskrabekalenderen måske ikke kan konkurrere med varme, hjemlige traditioner som julemiddagene endnu, har den tydeligvis fundet en fast plads i mange familiers juleforberedelser. Interesse for de små skrabelodder, der potentielt kan byde på en stor gevinst, kombineret med den nostalgiske charme og fortsatte popularitet, antyder, at juleskrabekalenderen er her for at blive. Om den helt kan erstatte traditionerne omkring spisebordet, er endnu uvist, men den har utvivlsomt gjort sig uundværlig for mange i julemåneden.