I dag skal en idrætshal rumme mange flere aktiviteter end de traditionelle discipliner, håndbold og badminton. Hele området er i rivende udvikling, og idrætshallerne huser en bred vifte af aktiviteter fra de klassiske idrætsfavoritter som håndbold, badminton og gymnastik til fitness- og motionscentre og kulturelle begivenheder, som for eksempel koncerter.
Gnavne gamle mænd
Ideen med en halinspektøruddannelse er helt rigtig, for en halinspektør er ikke længere en gammel sur mand, der leger konge i sit eget lille kongerige, fortæller Knud Andersen, der er servicechef i Elro Arena i Randers, og som deltager på det første hold af halinspektører, der netop nu er i gang med den nye uddannelse. Han mener, at der nok er nogle få stykker af de gammeldags halinspektører tilbage og at mange har brug for nyt input:
Det er rigtig godt med nye ideer, og der er nok mange, der trænger til ny inspiration, eller et spark bagi, selvom vi i forvejen gør meget og er beviste om udviklingen.
Knud Andersen mener dog, at der er flest moderne og tidssvarende halinspektører, som er dedikerede i idrætsverdenen, og som vil det bedste for idræts- og foreningslivet. Og så forklarer han, at i Randers Idrætshaller, der står for 10 haller i Randers Kommune, blandt andre Elro Arena, Dronningborghallen og Hornbækhallen, er der ikke er noget, der hedder én halinspektør. I en stor, moderne idrætshal som Elro Arena er der mange halinspektører eller halmedarbejdere, der blandt andet tager sig af de håndværksmæssige udfordringer, de serviceorienterede opgaver, som for eksempel kundepleje, og de administrative opgaver med at få de forskellige foreninger, som bruger hallen til at udnytte den tid, de har booket, så faciliteterne kan bruges optimalt.
Nye tider
Tiden ændrer sig og set fra brugernes vinkel, skal en halinspektør kunne mere end at sætte et badmintonnet op og tørre harpiks af gulvet, fortæller Birgitte Strøbeck, der er konsulent i Kultur- og Fritidsafdelingen i Randers Kommune. Derfor mener hun, at det er en rigtig god idé for halinspektørerne at efteruddanne sig:
På sådan en uddannelse vil deltagerne danne nye netværk og hente ideer fra mange andre steder i landet, til hvordan idrætshallerne også kan drives.
Den nye halinspektøruddannelse, som Randers Kommune udvikler i samarbejde med DGI Østjylland og DGI-huse og haller, skal ruste halinspektørerne til at imødekomme udviklingen og udvide deres kompetencer, så de kan styrke og fremtidssikre halfaciliteterne i lokalområderne.
Halinspektørerne får inspiration til at optimere haldriften på det organisatoriske plan og på at få nye aktiviteter og faciliteter til idrætshallerne, siger Birgitte Strøbeck.
Det første hold af halinspektører begyndte den nye uddannelse i august i år, og uddannelsen færdiggøres i maj 2010. Forløbet består af 13 moduler af op til tre timers varighed, og der arbejdes blandt andet med emnerne:
hvordan ser det danske idrætsbillede ud i 2009?, hvilke konsekvenser har udviklingen på idrætsområdet for faciliteterne?, hvordan arbejdes med økonomistyring i forhold til at opretholde en økonomisk bæredygtig drift i faciliteten?, og hvordan er det muligt at arbejde med sund kost i den enkelte facilitet? Der undervises i mange flere emner, og eleverne får hjemmeopgaver, som skal løses til det efterfølgende modul.
Alle bør melde sig
I Assentoft Hallerne, der er selvejende, er Inge Råby halinspektør på syvende år. Assentoft Hallerne huser aktiviteter af den mere traditionelle slags, som for eksempel håndbold og gymnastik.
Da jeg hørte om uddannelsen af halinspektører, tænkte jeg, at det var super fedt, siger Inge Råby og fortsætter:
Det var virkelig dejligt med sådan et initiativ, og jeg bruger i forvejen andre halinspektører til at udveksle erfaringer med.
Inge Råby mener, at der sagtens kunne bruges endnu mere tid på erfaringsudveksling kollegerne imellem, og hun syntes, at uddannelsen fokuserer lidt for meget på at trække endnu flere brugere til hallen:
Hvis jeg skal have mange nye brugere i min hal, skal jeg fjerne nogle af de gamle, for vi har simpelt hen alt booket. Der er ikke plads til flere, konstaterer Inge Råby, der også har mange weekender booket med konferencer, udstillinger og markeder.
Inge Råby bruger 80 procent af sin arbejdstid på kontoret, så hun har stor nytte af den økonomiske undervisning, og hun syntes generelt, at hele uddannelsen er meget nyttig:
Jeg forstår ikke, hvorfor alle halinspektører ikke har sagt ja til uddannelsen i første omgang. Jeg håber, at så mange som muligt melder sig på det næste hold, slutter Inge Råby.
Det første hold på den nye halinspektøruddannelse er et forsøgshold. Der er plads til ændringer og forbedringer, der blandt andet skal baseres på deltagernes evalueringer. Det er ikke meningen, at halinspektøruddannelsen skal være et ansættelseskrav, men den skal ses som en nyttig efteruddannelse af i forvejen ansatte.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.
