 Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenEr dårligt beskyttet mod livmoderhalskræft
RandersOnsdag 15. juli 2020 kl. 11:22
| Foto: Helle Brandstrup Larsen |
Kvinder med anden etnisk herkomst end dansk er dårligt beskyttet mod livmoderhalskræft.
Næsten hver tredje kvinde af anden etnisk herkomst bosat i Danmark bliver hverken HPV-vaccineret eller screenet for livmoderhalskræft. Det viser ny forskning fra Regionshospitalet Randers, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Både tilslutningen til HPV-vaccinationsprogrammet og andelen af kvinder, der tager imod tilbud om at blive screenet for livmoderhalskræft, er betydeligt lavere blandt kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Det dokumenterer et nyt nationalt forskningsprojekt, hvor der er sammenkørt data for mere end 170.000 kvinder.
Særligt kvinder fra Mellemøsten og Nordafrika deltager ikke
Projektet viser, at 27 procent af kvinderne med en anden etnisk herkomst end dansk hverken har fået en HPV-vaccine eller har taget imod tilbuddet om at blive screenet for livmoderhalskræft. Det er især kvinder med en herkomst fra Mellemøsten og Nordafrika, som ikke bliver vaccineret og screenet for livmoderhalskræft. For den gruppe af lande er det op mod 52 procent. Til sammenligning er dette tal ca. 10 procent for kvinder med dansk oprindelse.
- Det er fx. mere end syv gange så sandsynligt, at en kvinde med somalisk herkomst hverken er HPV-vaccineret eller screenet, hvis man sammenligner med en etnisk-dansk kvinde, siger læge Sara Badre-Esfahani, der er tilknyttet Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital samt ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Sara Badre-Esfahani forklarer, at den store forskel, der er påvist mellem deltagelsen blandt etnisk danske kvinder sammenlignet med ikke-etniske danske kvinder, ikke kan tilskrives forskelle i socioøkonomiske faktorer som fx uddannelse, beskæftigelse og indkomst.
- Vi kunne i undersøgelsen se, at forskellen på deltagelsen mellem kvinder med dansk og ikke-dansk herkomst, fortsat var stor, selv når vi minimerede effekten af kvindernes socioøkonomiske status, siger Sara Badre-Esfahani.
Øget forskning for at udligne forskellen på sigt
Hun håber, at resultaterne kan være med til at sætte gang i nye forskningsprojekter, der afsøger årsagerne til den store forskel, og at de kan bidrage til at udvikle nye tiltag, som kan udligne forskellen.
- Det virker som om, at de danske forebyggende tilbud mod livmoderhalskræft ikke tilgodeser behovene hos kvinder med anden etnisk herkomst. Det gælder især for kvinder med mellemøstlig eller nordafrikansk oprindelse. Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvorfor det er sådan, så vi kan tilpasse programmerne, så alle kvinder - uanset etnisk herkomst - kan blive beskyttet mod livmoderhalskræft, siger Sara Badre-Esfahani.
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
