Annonce
Del på Facebook   Print siden

Energiøen i Nordsøen skal sikre, at Danmark høster sine unikke offshore vind-ressourcer

Danmarkidag
Mandag 8. august 2022 kl. 07:00

Energiøen i Nordsøen skal sikre, at Danmark høster sine unikke offshore vind-ressourcer
Sådan kan energiøen muligvis komme til at se ud. Visualisering: Sweco.


.
Af: redaktionen

Sweco valgt som rådgiver på Energiøen i Nordsøen de næste ni år

Som rådgiver skal Sweco bistå Energistyrelsen med teknisk rådgivning gennem de resterende faser af udbud, design, konstruktion samt endelig overdragelse af Energiøen i Nordsøen.

Aftalen har en værdi af 400 mio. kr. med et loft på 600 mio. kr.

Energiøen i Nordsøen skal sikre, at Danmark høster sine unikke offshore vind-ressourcer på bedst mulig vis og samtidig bliver en rollemodel for den grønne energiomstilling globalt. Sådan lyder den ambitiøse målsætning for Energiøen i Nordsøen, og som teknisk rådgiver på projektet de næste ni år har Energistyrelsen efter et udbud valgt Sweco.

Sweco skal hjælpe Energistyrelsen med at formulere konceptet for Energiøen, forberede udbudsdokumenter, granske tekniske løsninger og tilbud, evaluere bydere samt føre tilsyn og kvalitetssikring under konstruktion og overdragelse af Danmarks kommende Energiø i Nordsøen.

"Vi er i gang med en historisk og særdeles krævende opgave – at udvikle det stærkest mulige, fremtidssikrede koncept for Energiøen i Nordsøen. Vores valg af teknisk rådgiver skyldes, at Swecos tilbud er det samlede mest fordelagtige tilbud. Vi har haft et godt samarbejde med Sweco indtil videre og har været godt tilfredse med deres leverancer og rådgivning. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet," siger Mogens Hagelskær, vicedirektør med ansvar for Energiøerne.

Udbud klar i september 2023

Målsætningen for de næste 12 måneders arbejde er at formulere et solidt og fremtidsorienteret koncept for Energiøen, som giver flest mulige aktører og konsortier mulighed for at byde ind med et relevant og målrettet tilbud. Forventningen er, at udbuddet er klar i september 2023.

"Jeg er glad og stolt over, at vi i Sweco får tildelt denne historisk store og vitale opgave. Med de næste mange års arbejde på energiøen kommer vi til at opbygge en markedsledende position indenfor offshore energi og transmission. Samtidig glæder jeg mig over, at vi kan tilbyde nuværende og potentielle medarbejdere muligheden for at arbejde med et af de mest spændende og krævende projekter nogensinde, der samtidig er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt," siger Jes Hansen, direktør for Swecos division Infrastruktur, Vand & Miljø.

En inddæmmet fleksibel ø

Det tekniske koncept for Energiøen sigter mod at skabe en fleksibel ø, der giver mulighed for at kombinere fordelene ved en inddæmmet ø og tilhørende platforme uden at begrænse mulighederne for innovative aktiviteter (fx PtX) og plads til at manøvrere rundt på øen. Ideen med den fleksible, inddæmmede ø er at realisere øen hurtigt vha. kendt teknologi samtidig med, at der er rig mulighed for innovative og fleksible løsninger, der kan inspirere globalt.

"Set i lyset af klimakrisen skal vi transformere vores energiproduktion til vedvarende energi. Her bliver Danmarks Energiø i Nordsøen et forgangseksempel for resten af verdens grønne omstilling. I Sweco har vi længe haft det øverst på agendaen at bidrage med vores unikke kompetencer og ressourcer til at løfte netop den slags projekter. Derfor er vi gået målrettet efter at vinde opgaven som rådgiver på projektet, der uden tvivl bliver et stærkt afsæt for at tiltrække nye medarbejdere og vinde flere opgaver indenfor vedvarende energi," siger Tore Lucht, projektdirektør for Energiøen i Sweco.

På projektet rådgiver Sweco Energistyrelsen i tæt samarbejde med underrådgiverne Implement Consulting Group, MORE Consulting, WorldPower Consulting, Hegelund Advice og EPConsult Energies Nord.





© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Milepæl: 100.000 solsikkesnore i Netto, føtex, Bilka og BR
Milepæl: 100.000 solsikkesnore i Netto, føtex, Bilka og BR
Danmarkidag
Stor interesse for julelejre: Alle pladser booket på en uge
Stor interesse for julelejre: Alle pladser booket på en uge
Danmarkidag
Lille stigning i nye tilfælde af hiv – mange testes for sent
Lille stigning i nye tilfælde af hiv – mange testes for sent
Danmarkidag
Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader
Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader
Danmarkidag
Den søde juletid er brandfarlig
Den søde juletid er brandfarlig
Danmarkidag
En jul med afsavn og bekymringer: Børn i udsatte familier må undvære gaver og samvær med venner, viser ny stor undersøgelse fra Røde Kors
En jul med afsavn og bekymringer: Børn i udsatte familier må undvære gaver og samvær med venner, viser ny stor undersøgelse fra Røde Kors
Danmarkidag
Gør du det også? - Så mange danskere tyvstarter på juleskrabekalenderen
Gør du det også? - Så mange danskere tyvstarter på juleskrabekalenderen
Danmarkidag
Juleaften nærmer sig, og BørneTelefonen gør klar til tunge samtaler
Juleaften nærmer sig, og BørneTelefonen gør klar til tunge samtaler
Danmarkidag
1,1 millioner pensionister får højere pension fra nytår
1,1 millioner pensionister får højere pension fra nytår
Danmarkidag
1 ud af 5 erhvervsaktive har høreproblemer
1 ud af 5 erhvervsaktive har høreproblemer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder