Del på Facebook   Print siden

Endnu en historisk weekend for Swimteam Neptun

Randers
Torsdag 11. april 2024 kl. 14:00

Endnu en historisk weekend for Swimteam Neptun
Holdbillede af alle 9 svømmere ved Vestbørnemedley mesterskaberne, med træner Freja Røjkjær Rasmussen (vinder af årets ungdomspokal i Randers)


I weekenden blev der afviklet hele to Jydsk-fynske mesterskaber i svømning, også kaldet “Vestdanske mesterskaber” - denne gang for årgangssvømmere og kategorien børnesvømmere. Og ligesom weekenden for juniorerne og seniorerne i starten af marts, blev også denne weekend en, der vil blive husket i Swimteam Neptun i noget tid. Personlige rekorder over hele linjen, hele 6 vestdanske mesterskaber, en sølvmedalje, og to holdkapper på podiet, var resultatet af en yderst succesfuld weekend.

Vestbørnemedley mesterskaber
Vestbørnemedley mesterskaber er det første rigtige mesterskab, som man kan deltage i som svømmer i Danmark. Her prøver de unge talenter kræfter med hinanden for første gang, indenfor alle 4 discipliner, samt hele to medley løb. Hvilket giver 6 individuelle svømmeløb pr svømmer. Og lad det være sagt med det samme; Swimteam Neptuns unge talenter skuffede ikke! Der blev svømmet rigtigt stærkt, vist flotte udviklingstakter, stærkt sammenhold, og ikke mindst personlige rekorder. Ét løb + en diskvalifikation ud af de i alt 51 løb var alt, der stod tilbage uden en personlig rekord ud for, efter endt weekend. Det er vanvittigt flot svømmet.

Oveni det svømmede holdkapperne for begge køn virkeligt flot! Men man må nok fremhæve de to drengeholdkapper, i 4x100 individuel medley og 4x50 holdmedley, hvor det lykkedes at få holdkappen på podiet begge gange, til en bronze begge gange. I 4x100 bestod holdkappen af Laust Agergaard, Malthe Pedersen, Sebastian Bradley og Lucas Kristensen. I 4x50 bestod holdkappen af Laust Agergaard, Malthe Pedersen, Karl Søgaard og Lucas Kristensen.

Lucas Kristensen svømmede også en flot sølvmedalje hjem, meget tæt på guldet, i 50m bryst. Den eneste han manglede at komme forbi var holdkammeraten Laust Agergaard, der til gengæld var en mundfuld for alle til mesterskabet; 6 løb, 6 guldmedaljer. Sikke en præstation af Laust!

Vestdanske årgangsmesterskaber
Her var Swimteam Neptun lidt smallere repræsenteret. Corona årene ramte Neptun hårdt på lige præcis 2009 og 2010 årgangene, så Emma Andrea Kjær var alene afsted for Swimteam Neptun. Her var medaljerne svære at komme i nærheden af. To Aarhus piger og en Aalborg pige svømmede tider, der var noget usædvanlige for de aldre - tider der ville have vundet de fleste drengeløb også. Så her var målet mere personlig udvikling, for Emma. Og erfaring med at svømme mesterskaber, hvor atmosfæren er lidt en anden, og der er tryk på løbene fra start. Og Emma håndterede presset med de mange løb, og den intense atmosfære, så imponerende flot! Emma formåede at svømme personlig rekord i alle 6 løb, og forbedrede sin ranglisteplacering flot i flere af løbene. Så man må sige, at Emma formåede at præstere over evne, trods hun var alene afsted.

Swimteam Neptuns trænerstab er selvsagt utroligt stolte af den flotte udvikling, som de unge talenter fremviste i weekenden. Men ikke mindst af den sæson, som hele klubben er igennem. De resultater, der fremvises weekend efter weekend, er skelsættende, og vækker begejstring, men også eftertanke om, hvordan man gør det til mere end en flot sæson, men til en måde at arbejde på, og udvikle på. Stort tillykke til alle svømmere, frivillige omkring svømmerne, og trænerne, for den - indtil nu - flotte forårssæson klubben præsterer.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ildsjæl modtager pris og hæder
Ildsjæl modtager pris og hæder
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Lyt til moseligets hemmeligheder i nyt podcastafsnit
Lyt til moseligets hemmeligheder i nyt podcastafsnit
Randers
Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia Løb
Randers Cykleklub af 1910 afholder Principia Løb
Randers
Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen
Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen
Randers
Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet
Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet
Randers
Frygt ej: Disse dagligvarebutikker har åbent i pinsedagene
Frygt ej: Disse dagligvarebutikker har åbent i pinsedagene
Randers
Prøver fra haver i Ølst kan nu gå i gang
Prøver fra haver i Ølst kan nu gå i gang
Randers
Elever tester ny undervisning: Cykelvenner i Randers
Elever tester ny undervisning: Cykelvenner i Randers
Randers
Randrusianer med til at nedbryde fordomme om hiv med ny kunstudstilling
Randrusianer med til at nedbryde fordomme om hiv med ny kunstudstilling
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder