Annonce
Del på Facebook   Print siden

En oplevelse for livet til VM i Paris

Randers
Lørdag 17. september 2022 kl. 08:00

En oplevelse for livet til VM i Paris

Af Carina Kondrup

En oplevelse for livet til VM i Paris

Otte elever fra erhvervsskolen Tradium deltog ved VM for frisører i Paris den 10.-12. september.

På Tradiums frisøruddannelse er der tradition for at stille op til konkurrencer. Det giver nemlig eleverne en masse læring, som de kan bruge i deres daglige arbejde.

- Det er selvfølgelig fedt hvis man vinder. Men det er også en stor oplevelse, selvom man måske ikke vinder. For det at være til en konkurrence som VM, det gør at man får erfaring med at arbejde under pres. Så de elever der er med her, de gør det som regel også godt til deres svendeprøve, sagde Tina Bak Christiansen, der er underviser på Tradiums frisøruddannelse og en del af underviserteamet, der fulgte konkurrencedeltagerne.

Fordi konkurrencerne betyder meget, er det også et erfarent hold frisører der stillede til start fra Tradium og Randers, da hele otte nuværende og tidligere elever, skulle dyste om at vinde VM for frisører i Paris. Et hold der udgør en stor del af de danske frisører, der skulle med til VM. For udover de otte, som også er de eneste østjyder der stillede op, stillede kun tre andre danskere op.

Et VM der fylder i hverdagen

Deltagelse i konkurrencer er en stor del af frisørfaget. Men det er også stadigt noget mange elever bruger deres fritid på. Blandt andet trænede eleverne op til VM ved at lave de frisurer, de konkurrerer i, mindst en gang om dagen.

- De træner ved at gøre det hele igen og igen og sætter hår op på tid. Det er nogle bestemte ting de skal lave, så de skal have så meget rutine som muligt, inden de skal dyste til VM, fortalte Tina.

Eleverne skulle også konkurrere mod deltagere fra lande, hvor frisørerne i nogle tilfælde har fået løn, for kun at træne til konkurrencen. Sådan er det ikke helt i Danmark, men der er stadig opbakning at hente, blandt frisørernes arbejdsgivere.

- Det er meget arbejde, men min læreplads synes det er mega sejt og bakker op om at vi deltager i de her konkurrencer. Det er især Poul, der synes det virkelig er fedt, at jeg går op i det, sagde Veronika Belousova, der er frisørelev ved Poul M i Randers Storcenter.

Deltagere med konkurrenceerfaring

Veronika er den eneste der deltog i herresektionen til VM, mens resten af østjyderne deltager i Ladys section, hvor temaer som galla, bridal og fashion fyldte konkurrenceprogrammet. Dog har Veronica også erfaring med at lave meget forskelligt hår og har også tidligere deltaget i konkurrencer, herunder DM i Skills i 2022 samt Randersmesterskabet.

- Det er sjovt at være afsted til konkurrencer, fordi man kan se hvad de andre kan og blive inspireret af det. Men det er også fedt at vise, hvad man selv kan og hvad man brænder for – og så får man også lov at lave nogle frisurer, som vi ikke laver til hverdag. Det er bare fedt, fortalte Veronica.

For både Veronika og resten af holdet var håbene store – og en podieplads blev set som værende inden for rækkevidde, i flere af konkurrencerne.

- Vi har et meget dygtigt hold med, så jeg ønsker selvfølgelig det går godt. Nogle af dem har prøvet at konkurrere mange gange og andre lidt mindre. Men jeg håber på vi får en placering i top 5 som hold – og måske også en individuel placering i top 5. Uanset hvad, så får eleverne en oplevelse for livet, fortalte Tina, der fik sit ønske opfyldt. Hele fire elever kom nemlig i top 5 i forskellige kategorier.

Placeringerne for Tradiums deltagere blev som følger:

FASHION GALLA

2. plads // Lotte Christensen
3. plads // Anne Sofie Hansen
4. plads // Tenna Bloch Petersen

GENTS: FASHION PRO CUT

4. plads // Veronika Belousov

PLACERING SOM HOLD

5. plads samt en sølvmedalje

På Tradiums hold deltog:

Sara Høgh
Laura Bjerre Larsen
Helena Elstrup Laursen
Camilla Bonde
Anne Sofie Hansen
Lotte Christensen
Tenna Bloch Petersen
Veronika Belousova



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder