“Vi mangler ca. 40 indsamlere i Favrskov kommune og ca. 50 i Randers kommune,” fortæller Anne Kirstine Oates, Dansk Flygtningehjælp til Byen.nu.
Derfor Byen.nu’s opfordring til politikerne: Meld jer til indsamlingen og kom helt hjem til vælgerne!
Alle kan være med. Man melder sig til på www.flygtning.dk eller på tlf. 3373 5170.
Om indsamlingen
Dansk Flygtningehjælp har i år sat fokus på flygtningekvinderne.
Kvinderne er ofte de mest sårbare og udsatte, men samtidig er det Flygtningehjælpens erfaring, at hvis vi giver hjælp til flygtningekvinderne, så sørger de for, at hjælpen kommer hele familien til gode. Kvinderne er garant for at jorden bliver dyrket, børnene kommer i skole, at familien får mad kort sagt at familien overlever og skaber sig en fremtid, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp.
Hver enkelt indsamler gør en konkret forskel. En enkelt indsamler kan for eksempel sikre såsæd og redskaber til ti flygtningekvinder og deres familier. Derfor håber vi, at der kommer flere indsamlere til ellers når vi ikke rundt til alle danskerne, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
Der er i øjeblikket godt 4500 ledige ruter over hele landet. En stor del af dem ligger i Jylland og på Fyn, hvor der f.eks. mangler indsamlere med tre timer i overskud i store byer.
Vi glæder os over hver og en af de indsamlere, der møder frem på dagen. Det er dem, der skaber mulighederne for de flygtninge, der har så stor brug for vores hjælp, siger Andreas Kamm.
Et af de steder, hvor Flygtningehjælpen planlægger at sende hjælp efter landsindsamlingen er Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo), hvor krigen har været brutal mod de civile, der kæmper en daglig kamp for at skaffe mad og få beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp har fokus på kvinderne i DR Congo, for hvis kvindernes rolle styrkes der så øges sundheds og levevilkår for hele familien.
Pengene fra Dansk Flygtningehjælp landsindsamling går til nødhjælp og genopbygning for flygtninge i verdens brændpunkter.
Tilmeld dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.