150.000 gæster fandt sidste år vej til Mad & Kulturs streetfood-festivaler, der blev holdt i en række byer vest for Storebælt. I år forventer Kristian Andersen, nytiltrådt partner og medejer i madvirksomheden, at knapt dobbelt så mange sultne madentusiaster vil sætte sig ved bordbænke-sættene og nyde autentiske retter fra hele verden i Silkeborg, Herning, Randers, Aabenraa, Odense, Fredericia, Holstebro og Aalborg. Der er også nye koncepter som skaldyrsfestivaler og kagefestivaler i støbeskeen hos Mad & Kultur.
Da jeg var en ung knægt, troede jeg, at min største drøm var at stå på en scene og shine. Men da jeg i 2014 står backstage og kigger ud over publikumshavet til festivalen Summer Sound, som jeg er medarrangør af, mærker jeg, at mit kald er at lave events, der samler mennesker til en oplevelse. Og det har jeg gjort lige siden, siger 31-årige Kristian Andersen, når han bliver spurgt, hvorfor han brænder for at arrangere events og festivaler.
Mad & Kulturs stifte, Thor Andersen, har to årtiers brancheerfaring – fra catering og forretningsudvikling til mad- og drikkeboder på landets største festivaler, bl.a. Roskilde Festival. Han ser Kristian som den ideelle partner.
Kristian er en popcornmaskine af idéer og kommer med så meget god energi. Jeg er mere jordnær, men vi har de samme visioner og ambitioner om hele tiden at forny og forfine, siger Thor. Kristian uddyber:
Forestil dig ægte persiske tæpper, ild, røg og liflige dufte af krydderier fra fremmede himmelstrøg. Måske social cooking, hvor du lærer at lave chili efter bedstemors opskrift. Den passion og fortælling stadeholderne på Mad & Kulturs madfestivaler kommer med skal helt ud på pladsen til gæsterne og skabe rammerne for gode oplevelser og samvær ved bordene. Det er en af de visioner, jeg har for vores festivaler.
Det er nemt at blive et omrejsende cirkus, som slår pælene ned i nogle dage for så at køre videre når man har en festival, der rykker fra by til by. Men Mad & Kultur stræber efter at lægge 80% af udgifterne til opsætning, leje af bordbænke-sæt, strøm, affald og personale lokalt.
Lokale foodtruck-ejere er allerede på programmet i alle byer, og der arbejdes på at skabe platforme, hvor etablerede restauranter også kan lange retter over disken. Men festivalen skal være andet og mere end det, du spiser til daglig, siger Kristian:
Stod det til mig, ville vi fx strege den bedst sælgende ret, nemlig burgeren, fra vognenes menukort. Ikke fordi der er noget galt med en god burger, men jeg vil ind til kernen af, hvad streetfood er. Mere autenticitet, og mindre af det, du kan få andre steder hele året, er mit motto. Der er en del etablerede restauranter – sågar nogle med en Michelin-stjerne – der er nysgerrige på gademadskonceptet og gerne vil byde ind, selvom de ikke har en foodtruck, så det er noget, vi kigger på til årets festivaler.
Han er ambitiøs, men erfaren nok til at vide, at det tager tid at få konceptet op på det niveau, han drømmer om, og at det aldrig bliver perfekt. Forventningen er at være 30% i mål i år, 60% næste år og 90% i 2025.
Mad & Kulturs foodtruck flåde tæller mere end 100 vogne, der også ruller ud til firmaevents og store fester i privaten. Også her er målet at tage streetfoodoplevelserne til nye højder og gøre det endnu mere autentisk.
Mad & Kultur har også smag for andet og mere end streetfood. På tegnebrættet er bl.a. fisk- og skaldyrsfestivaler og en kagefestival, som forventes realiseret allerede i 2024.