Annonce
Del på Facebook   Print siden

En koncertfortælling om savn og lyspunkter i Virring Kirke

Randers opland
Onsdag 26. august 2020 kl. 17:00

En koncertfortælling om savn og lyspunkter i Virring Kirke


Koncerten finder sted torsdag den 10. september kl. 19.00, og der tages 50 kr. i entré ved koncerten.

Anne Roed Refshauge er dykket ned i sin oldefars personlige dagbøger og brevudvekslinger med familien under 1. Verdenskrig og skabt koncertfortællingen ”Kærligt hilset fra Ingenmandsland”.

”En stjerneklar nat for 100 år siden lå min sønderjyske oldefar mellem gravene på en jødisk kirkegård sammen med sine soldaterkammerater. Det var under Første Verdenskrig, og den nat var kirkegården det sikreste sted for dem at overnatte. Det var en utrolig mørk og ensom nat, og det eneste lyspunkt for ham var de breve med kærlige hilsner, han netop havde modtaget fra min oldemor, Anna, og deres 9 børn.

Historien om denne nat faldt jeg over i et af de breve min oldefar skrev under krigen ved østfronten. Udover at fortælle om ensomheden i mørket og dét at være overladt til en hård og usikker skæbne man ikke selv har valgt, siger historien også noget om hvor meget håb, der kan gives med en så enkel ting som et brev”
Anne Roed Refshauge, Svestar

Svestars koncert med nyskabende viser og folkemusik formidler en personlig og kontrastfuld krigserfaring. Gennem poetiske sangtekster og et stemningsfuldt lydbillede knyttes toner og tanker an til vores egen historie.
Undervejs forstår vi betydningen af et brev, af ord fyldt med kærlighed, af den lille seddel vedlagt en forsendelse med mad som små lapper af trøst og omsorg. Glæden over at stjernehimlen er den samme over alt. Forundring over, at der på én og samme tid er mennesker inden for det samme geografiske område, som er angste, sårede og i kamp, mens andre fester i stiletter og højt hår. Den absurde erkendelse af, at solen kan skinne over en slagmark tynget af døde mænds unge kroppe. Den svært acceptable kontrast ved at tage ud og komme hjem.

At drage i krig er at rejse til en anden verden. Sådan var det under 1. Verdenskrig for Anne Roed Refshauges oldefar, hans soldaterkammerater og familie.

Folk-gruppen Svestar har skabt en rørende musikalsk fortælling om krigens betydning for mennesker. Krigshistorie serveres her i en nærværende og intim indpakning, der får os til at lytte, reflektere og forstå på en ny måde.

”Vi ønsker med koncerten at sætte ord på den personlige beretning, ikke for at åbne sår, men i håbet om at hele sår og med musikken udvide feltet for, hvordan vi taler om krigen og formidler historien. I dag sender vi også unge mænd til krigszoner og med tanke på de eftervirkninger, der kan påvirke vores samfund mange år frem i tiden, er det vigtigt at lære af historien og vedblive at sætte ord på krigens menne-skelige omkostninger”.
Anne Roed Refshauge, Svestar




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers opland

Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers opland
Kender du Rejstrup Plantage?
Kender du Rejstrup Plantage?
Randers opland
Kender du Assentoft Bakker?
Kender du Assentoft Bakker?
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Hadsundbroen holder natlukket de næste par dage
Randers opland
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Volstrup Golf søger en vært eller værtspar
Randers opland
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Helleanlæg eller gang- og stitunnel på Birke Alle i Spentrup?
Randers opland
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Mejlby: Hele huset lugtede af røg
Randers opland
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Hadsundbroen holder natlukket i næste uge
Randers opland
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Derfor risikerer nogle midtjyder sort skærm i løbet af januar
Randers opland
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Ekstra bevilling på 1,5 million kroner til områdefornyelse i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Randers opland
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder