Annonce
Del på Facebook   Print siden

En aftale er en aftale

Onsdag 8. november 2017 kl. 14:19

En aftale er en aftale
Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat Liberal Alliance Randers.
LÆSERBREV Af Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat Liberal Alliance Randers.

Sådan hører man ofte Beboerlistens kandidater tordne til debatter, i byrådssalen og i pressen. Nu har jeg i flere debatter over de sidste par uger hørt, hvordan beboerlistens kandidater fortæller om, hvor vigtigt det er at byrådet holder lejen i Randers nede.

På samme tid har Beboerlistens medlemmer i efterhånden mange år råbt op om, at en aftale er en aftale. Derfor undrer det mig meget at Beboerlisten på den ene side mener, at underskreven aftale er gældende, mens de på den anden side ikke mener, det bør gælde for private udlejning af bolig.

Liberal Alliance er af den opfattelse at boligmarkedet skal styres af den frivillige aftale, to parter indgår. Vi mener det, når vi siger at boligreguleringsloven skal afskaffes i Randers.

Modsat Beboerlisten finder vi det ganske urimeligt, at det private lejemarked reguleres efter en utidssvarende lov, boligreguleringsloven. En lov der på mange måder gør den skriftlige aftale som udlejer og lejer indgår ligegyldig, da den i højere grad tilgodeser lejeren frem for udlejeren. Det er ganske enkelt urimeligt, at lejeren kan komme lang tid efter blækket er tørt og kræve en reduktion i lejen.

På samme måde som Beboerlisten finder det ganske urimeligt, at man kan lave en omkonstituering. Når begge parter frivilligt har indgået en aftale, bør den naturligvis også være gældende.

Vi vil hjælpe de mindre udlejere i Randers.

Ved at afskaffe boligreguleringsloven i Randers, hvilket kommunerne kan, vil vi liberalisere et voldsomt reguleret marked. Det er et lille men vigtigt skridt på vejen mod et mere gennemskueligt og liberalt lejemarked.

Når Randers Lejerforening har så meget magt i Randers, er det fordi både de og udlejerne er underlagt en ufattelig stor og omfattende lejelov, der hører fortiden til. Regulering af boligmarkedet er skadeligt i enhver henseende, da et loft over lejen er med til at sende penge under bordet.

Hvis man tror, at man fra politisk side skal regulere prisen på husleje i en by som Randers, og tilsidesætte helt almindelige prissætning på en vare, tager man fejl. Boligreguleringsloven er en planøkonomisk tilgang til et område, der fungerer bedst når frivillige aftaler overholdes.

Liberal Alliance er klar til at lade en aftale være en aftale. Det må og skal være aftaler mellem udlejer og lejer, og ikke Beboerlisten der fastsætter lejen i Randers.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.


LÆSERBREV 'Når Randers Lejerforening har så meget magt i Randers, er det fordi både de og udlejerne er underlagt en ufattelig stor og omfattende lejelov, der hører fortiden til', skriver Anders Burlund, Østervold 36, Randers - spidskandidat Liberal Alliance Randers.

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder