Embedsværket har ødelagt naturen

Den ene afsløring efter den anden vælter ud af skabene på både Danmarks Radio og Jyllands Postens spalter med alt fra spekulation om at tage folks værdier til bevist manglende undersøgelser.

I Jyllands Posten har man kunnet følge med i historierne om hvordan forskellige ministeriers embedsmænd aktivt har lavet en plan for, hvor meget af landmændenes indtjening og værdier, man mener at kunne tage uden erstatning. Et scenarie, som vi i Bæredygtigt Landbrug har taget den allerkraftigste afstand fra. Ikke kun fordi det handler om vores medlemmers liv og økonomi, men fordi det handler om respekten for de danske og europæiske love og basale rettigheder.
Scenarierne opstår som følge af den politiske aftale, der udløber fra Aftalen om grønt Danmark eller i daglig tale, Treparten, hvor myndighederne ønsker at reducere yderligere i landbrugets anvendelse af næringsstoffer og omlægning af store landarealer, hvilket medfører store værdiforringelser af den enkelte ejendoms værdi og indtjening.

Bæredygtigt Landbrug har derfor bedt professor dr. Jur. Frederik Waage, om at udarbejde et responsum, der kaster et mere bredt lys på de værdier, som embedsmændene og politikerne mener at kunne tage under begrebet erstatningsfri regulering.

Professoren kommer til 19 hovedkonklusioner af forskellig art. Der konkluderes blandt andet, at der kan blive tale om brud på ejendomsretten – nemlig EU’s charter kapitel 17 om grundlæggende ejendomsbeskyttelse og konventionens tillægsprotokol 1, art. 1 i henhold til Menneskerettighedsdomstolens praksis. Professoren henviser desuden til EU Domstolens praksis, jf. C-293/97, der har udtalt, at anvendelsen af landbrugsjord i forhold til kvælstofudledning skal respektere ejendomsrettens kerne.

Vandrammedirektivet

Hele diskussionen om næringsstoffer i Danmark, der er grundlaget for ovenstående, har altid været henført til det europæiske vandrammedirektiv. Et direktiv, som Danmark har implementeret forkert fra starten af. Den forkerte implementering har siden starten gentagne gange været kraftigt påpeget af professor i miljøret, Peter Pagh.
Vandrammedirektivet beskriver i sin grundform ikke et antal kilo, som maksimalt må udledes, men beskriver derimod en metodik, som skal sikre, at vandet er i balance, og på sigt kommer i god økologisk tilstand. Direktivet beskriver desuden, at der skal måles for næringsstoffer (deriblandt 40 prioriterede kemiske stoffer), og at kravet for at opnå ”god økologisk tilstand” er, at alle stoffer er under grænseværdierne.
I Danmark har man fra starten valgt at fokusere på kvælstof som stort set den eneste faktor og derved undladt at overholde direktivets krav om at undersøge alle faktorer.

Den beslutning betyder, at særligt landbruget er blevet pålagt en uforholdsmæssig stor omkostning. Denne påstand bevises i praksis ved, at landbrugets udledning af kvælstof siden 1990 er reduceret fra ca. 100.000 tons til nuværende ca. 52.000 tons jf. NOVANA rapporterne. Dette er sket, uden at det har påvirket iltsvindet synderligt positivt.

Den politiske aftale, der ligger i forlængelsen af Aftalen om grønt Danmark, sætter et nyt mål om en maksimal udledning af ca. 38.000 tons kvælstof årligt. Det er et mål, som ifølge vandrammedirektivet isoleret set er irrelevant, fordi det ikke nødvendigvis giver en god økologisk tilstand, da det kræver, at alle andre faktorer er på plads. Man kunne i lægmandsterm også stille sig det simple spørgsmål, at hvis reduktionen fra 100.000 tons til 52.000 tons ikke gav en forskel, hvad vil yderligere 14.000 tons så give?

Under Vandplanssagen i Vestre Landsret i 2023 bekræftede Miljøstyrelsens kontorchef under vidneansvar, at man kun måler ganske få procent af de danske vandløb for kemiske stoffer. Miljøstyrelsen har derved med deres fejlimplementering og viden om manglende målinger aktivt fodret den offentlige debat om, at hvis bare landbruget reducerede deres udledning, ville man komme i god økologisk tilstand i havmiljøet. En debat, som har skadet ikke bare landbrugserhvervet, men hele sammenholdet mellem land og by i det danske samfund.

Bæredygtigt Landbrug kan siden 2013 dokumentere sine klager over fejlagtige referater fra utallige faglige møder og diskussioner med Miljøstyrelsen og andre faglige enheder, hvor vi har påpeget de manglende målinger og den forkerte implementering af Vandrammedirektivet.

Desværre forsøger politikere og embedsmænd nu at skyde skylden på de danske virksomheder, da der måles en række giftige stoffer som nikkel og arsen. Men det er dog endnu en fejlslutning for at maskere det reelle problem

Samfundets afløb

Spildevand i sin generelle form er den store ukendte skikkelse, da myndighederne selv anerkender, at spildevandsselskabernes lovkrævede indberetninger har en usikkerhed på mere end 50 procent. Et problem, der kun blev yderligere udstillet med rigsrevisionens gennemgang. Helt konkret er der et aktuelt tilfælde i Kolding, hvor spildevandsselskabet BlueKolding trods politianmeldelse for ét år siden stadigvæk ikke er sanktioneret eller har lukket for udledningen direkte ud i et Natur2000-område i Sdr. Stenderupskoven ned til Lillebælt.

Stoffer som arsen er naturligt forekommende i jord, og nikkel er en del af galvaniseringen af for eksempel autoværn og skilte. Hvor mon dæk, bremseklodser, maling på huset, medicin og kobberet på folketingets tag bliver af, som det slides? Hvorfor dør tusindvis af fisk i åerne, og hvorfor er der colibakterier (tarmbakterier) i badevandet i fjorden straks efter et regnskyl?

De mange afsløringer danner et krystalklart billede af et Danmark, hvis forvaltning bevidst har implementeret og håndteret direktiverne forkert, trods at man har været oplyst om det gentagne gange. Et Danmark, hvor befolkningen bevist er blevet vildledt, og hvor et stort milliardtab er påført et enkelt erhverv. Et tab, der fuldkomment mangler proportioner.

På baggrund af afsløringerne og de juridiske undersøgelser ser Bæredygtigt Landbrug ingen anden vej end at undersøge muligheden for at rejse eventuelle klagesager ved både EU-kommissionen og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Afsløringerne af statens fejlslutninger og spekulation mod borgernes værdier betyder samtidigt, at Bæredygtigt Landbrug forlanger, at vandplanerne tages helt af bordet, og det faglige arbejde startes helt forfra, så der sikres en både fagligt og juridisk korrekt implementering af EU’s direktiver til gavn for både samfundet og naturen.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!