Annonce
Del på Facebook   Print siden

ELRO-dag bragte veteranbanen i SUPER-ligaen

Forside
Mandag 27. maj 2019 kl. 19:00

ELRO-dag bragte veteranbanen i SUPER-ligaen

1.209 rejsende på én dag.

Det var resultatet, da veteranbanen gjorde passagertallet for 26. maj op, dagen, hvor ELRO-inviterede på gratis veterantogstur.

”Jeg kan ikke mindes, at vi har haft så mange rejsende på én dag, fortæller banens driftsbestyrer Jan Eriksen. Allerede søndagens første morgentog fra Mariager kl. 09:00 var pænt besat. Her var 32 rejsende mødt op for at tage turen til Handest. – Og så voksede ellers antallet af rejsende i dagens tog. Det kulminerede i eftermiddags med det tog, der ankom til Rosernes By kl. 15:05. Her var ikke færre end 177 rejsende med fra Handest og True! – I dette tog var alle pladser mere end rigeligt besat - men vore rejsende tog det med godt humør.”

”I togene var der rigtig god stemning. Mange havde valgt at tage frokost eller kaffe med og nyde forfriskningerne i de historiske køretøjer, hvis alder for manges vedkommende har passeret 100 år. Alle hyggede sig gevaldigt, og børnene nød turen på de åbne endeperroner”, beretter Jan Eriksen. ”Og fra børnene fik personalet mange sjove og skæve spørgsmål om de spidsfindigheder, en jernbane kan byde på”

Hos veteranbanen var i alt 15 medlemmer beskæftiget dagen lang med at ekspedere de i alt 16 tog, der kørte i tiden mellem 09:00 og 17:00. Alle stationer var naturligvis betjent i dagens anledning. På havnen i Mariager – nabo til veteranbanen - var der også fin stemning dagen lang med afviklingen ”Water-programmet” med masser af musik og aktiviteter for alle aldre.

”Vi har været meget glade for at arbejde sammen med ELRO-fonden og med de mange foreninger, der deltog i aktiviteterne på havnen. Hos veteranbanen håber vi, at ELRO- dagen er kommet for at blive som en katalysator, der ”skyder” sommeraktiviteterne i gang i fjordområdet. Med 1.209 rejsende på én dag, er vi absolut rykket op i SUPER-ligaen” slutter Jan Eriksen.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder