

Elevrådet på Fårup Skole viser byrådspolitikere rundt
FårupFredag 23. september 2022 kl. 18:00
![]() |
Elevrådet på Fårup Skole viser byrådspolitikere rundt
Fårup Skole blev vist flot frem af to elevrådsmedlemmer, da repræsentanter for Randers Kommunes skole- og uddannelsesudvalget fredag var på besøg som led i deres besøgsturné på alle kommunens skoler
Det var to veloplagte medlemmer af elevrådet, der stod klar ved skolens indgang for at vise Randers Kommunes skole- og uddannelsesudvalg rundt på Fårup Skole. Formand Lise-Lotte Leervad Larsen og medlem Stine Eiby repræsenterede udvalget, der over syv dage i løbet af året besøger alle 19 folkeskoler.
"Vi vil selvfølgelig meget gerne høre både lærere og elevers oplevelse af den skole, som de møder ind til hver eneste morgen. Jeg fornemmer meget tydeligt, at de på Fårup Skole og på folkeskolerne generelt lytter til eleverne, det er også noget, vi gør i udvalget, og vi får altid rigtig meget ud af det," siger Lise-Lotte Leervad Larsen.
Eleverne er stolte af skolen
Formand for elevrådet Sofija Dondare fra 9.a og elevrådsmedlem Marcus Brøndum fra 8.a, var de to elevrådsmedlemmer, der viste udvalget rundt. De repræsenterer skolens elevråd, der i 2020 var blandt fem nominerede til titlen som Årets Elevråd i hele Danmark:
"Vi har et godt elevdemokrati her på skolen, så det var dejligt, at vi elever fik lov til at vise politikerne frem. Det var meget naturligt, og jeg følte, det var rart at vise vores flotte lokaler frem. Man kan virkelig se rundt på gangene, at vi elever har fået lov til at præge skolen," siger elevrådsformand Sofija Dondare.
Også skolens store udeareal får ros med fra elevrådsmedlemmerne, Marcus Brøndum fortæller:
"Der er rigtig meget plads til at lege på og mange muligheder. Vi har en lille skov, legestativer, fodboldbaner med mere. Så det er en god skole, både inde i timerne og ude i frikvartererne, det var rart at vise frem."
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers Opland N
![]() Tjek kloakken når der handles hus Randers Opland N | ![]() | ![]() Landbymarked i Mellerup Randers Opland N |
![]() | ||
![]() Narkokørsel på Mariagervej i Randers NV Randers Opland N | ![]() | ![]() Brand i lade ved Randers NØ Randers Opland N |
![]() |
![]() Kanonbåden blev indviet til Fjordens Dag Randers Opland N | ![]() | ![]() Dykkere gav en hånd til dyrelivet i Randers Fjord Randers Opland N | ![]() | ![]() 25 år senere - vellykket genåbningsfest i genbrugsbutikken i Gjerlev Randers Opland N |
![]() | ||||
![]() På sporet af Steen Steensen Blicher i Spentrup Randers Opland N | ![]() | ![]() Sving forbi Mellerup til Fjordens Dag 2023 og prøv en planteradio Randers Opland N | ![]() | ![]() A Porta B&B - kom til Mariager og sov godt Randers Opland N |
![]() |