Annonce
Del på Facebook   Print siden

Elektrisk Jeep er Årets Bil i Europa 2023

Biler og Fritid
Lørdag 21. januar 2023 kl. 16:00

Elektrisk Jeep er Årets Bil i Europa 2023
Jeep Avenger Årets Bil i Europa


Redaktionen: Palle Sund

Jeeps første elbil er Car of the Year 2023, hvor de elektriske biler igen dominerede. Med sin vinderbil stempler Jeep ind i fremtiden, mener FDM’s biltekniske redaktør, der er nyvalgt præsident for juryen bag Car of the Year.

Jeep Avenger er Car of the Year 2023. Den lille SUV, der er designet og bygges i Europa, endte øverst på sejrsskamlen, da den prestigefyldte titel fredag middag blev uddelt i Bruxelles i forbindelse med åbningen af Brussels Motor Show.

Den elektriske VW ID. Buzz, der i november blev Årets Bil i Danmark 2023, kom ind på en andenplads.

Der er tale om den første rene elbil fra Jeep, der historisk ellers har været forbundet med sine tørstige firehjulstrækkere. Med Jeep Avenger har det amerikanske mærke imidlertid stemplet ind i den elektriske fremtid. Avenger fås ganske vist både i en ren el- og i en benzinudgave. I Danmark kommer den imidlertid kun som elbil.
Det er første gang i fire år, at kåringen finder sted fysisk, efter at Covid-19-pandemien i 2020 henviste den til en online-kåring.

Det er 60. gang, at en jury af europæiske biljournalister kårer ’Car of the Year’. FDM’s biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, er eneste danske jurymedlem og netop valgt som præsident for juryen. Selvom han havde VW ID. Buzz øverst på sin liste, er han godt tilfreds med årets kåring.

”Jeg er glad for, at det blev Jeep Avanger, som blev Car of the Year 2023. Det er en bil, der på alle måder har det, en vinderbil skal have, og som gør op med den vante forestilling om, at Jeep hører fortiden til. Jeep Avenger er på alle måder en moderne, elektrisk bil, der ser godt ud, er fantastisk at køre, og som har sikkerheden i orden og mange fine funktioner. Nok så vigtigt er det en bil, der for de fleste i Danmark er inden for økonomiske rækkevidde,” siger Søren W. Rasmussen om årets vinderbil, der ventes lanceret i Danmark til sommer.

At Car of the Year 2023 blev en elbil, lå igen i kortene. Tre af finalefeltets syv biler er rene elbiler, mens tre andre fås i både benzin-, hybrid-, og elbiludgave. Kun én bil fås ikke i en ren elbiludgave.

”Årets syv finalister er kendetegnet ved den omstilling, hele bilbranchen er i gang med frem mod at blive helt elektriske. Seks af de syv biler fås som rene elbiler, men flere af dem fås også i andre udgaver. Det vidner om, at omstillingen ikke sker lige hurtigt rundt om i Europa. Set med danske øjne var det dog positivt, at de rene elbiler klarede sig så godt,” siger Søren W. Rasmussen.

Sådan fordelte stemmerne sig:
• Jeep Avenger* (el/benzin) 328 point
• VW ID. Buzz (el) 241 point
• Nissan Ariya (el) 211 point
• Kia Niro (el/hybrid/plugin-hybrid) 200 point
• Renault Austral (benzin/hybrid) 163 point
• Peugeot 408 (benzin/plugin-hybrid/el) 149 point
• Toyota bZ4X/Subaru Solterra (el) 133 point
* Jeep Avenger kommer kun som elbil i Danmark

Kilde: fdm.dk


© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Biler og Fritid

Ankenævn for biler. Bilklage.dk
Ankenævn for biler. Bilklage.dk
Biler og Fritid
Det bliver dyrere at være bilejer i 2023
Det bliver dyrere at være bilejer i 2023
Biler og Fritid
Jan Magnussen på Daytona: Fantastisk at være tilbage!
Jan Magnussen på Daytona: Fantastisk at være tilbage!
Biler og Fritid
Elbilejere utilfredse med offentlige lademuligheder
Elbilejere utilfredse med offentlige lademuligheder
Biler og Fritid
Elektrisk Jeep er Årets Bil i Europa 2023
Elektrisk Jeep er Årets Bil i Europa 2023
Biler og Fritid
Toyota sætter pris på ny Corolla
Toyota sætter pris på ny Corolla
Biler og Fritid
Suzuki S-Cross med selvopladende hybridteknik
Suzuki S-Cross med selvopladende hybridteknik
Biler og Fritid
Jordemoder: ”Det føles mere rigtig i maven at køre elektrisk”
Jordemoder: ”Det føles mere rigtig i maven at køre elektrisk”
Biler og Fritid
Solfilm i bilruder, må jeg det…
Solfilm i bilruder, må jeg det…
Biler og Fritid
Skoda Enyaq iV er årets mest solgte elbil i 2022
Skoda Enyaq iV er årets mest solgte elbil i 2022
Biler og Fritid
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder