Del på Facebook   Print siden

Ejlskov og Nordic Waste i nyt samarbejde

Ølst
Tirsdag 29. juni 2021 kl. 12:00

Ejlskov og Nordic Waste i nyt samarbejde

.
Nyt samarbejde skal sikre, at behandling af forurenet dansk jord forbliver på dansk jord

De danske clean up-virksomheder Ejlskov og Nordic Waste A/S har netop indledt et nyt samarbejde.

Målet med samarbejdet er at sikre en bæredygtig dansk løsning, der kombinerer to af de mest brugte og effektive oprensningsmetoder for at sikre, at forurenet jord bliver forsvarligt behandlet i Danmark i stedet for at blive eksporteret til udlandet til gavn for både klima og miljø samt dansk økonomi.

Med et nyt partnerskab mellem den danske clean up-virksomhed Ejlskov og virksomheden Nordic Waste, der er specialister i behandling af forurenet jord, skal nu sikre en samlet dansk løsning, der giver mulighed for at kombinere opgravning og bortskaffelse af forurenet jord med oprensning på stedet og på Nordic Wastes behandlingsanlæg, der ligger placeret mellem Aarhus og Randers. Målet er, at behandlingen af forurening foretages i Danmark, til glæde for både klima samt dansk miljø og økonomi.

- Vi er meget glade for det nye partnerskab med Nordic Waste og ser frem til samarbejdet. Med vores fælles løsninger får vi en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk løsning, siger adm. direktør og indehaver af Ejlskov, Palle Ejlskov, som fortsætter:

- På den måde ønsker vi at bidrage til, at vi i Danmark tager ansvar for vores egen forurening i stedet for at sende opgaven videre til eksempelvis Asien. Samtidig kan vi tilbyde kommuner, bygherrer og entreprenører flere og endnu mere specialiserede og fleksible løsninger, når det gælder behandling af forurenet jord. Derudover giver vi mulighed for at tilvælge en dansk løsning og dermed støtte dansk økonomi, lyder det fra adm. direktør og indehaver af Ejlskov, Palle Ejlskov.

Hos Nordic Waste, der typisk vil stå for modtagelse, vask og efterfølgende genanvendelse af de vaskede råstoffer, ser man ligeledes frem til samarbejdet med Ejlskov, som ofte vil behandle dybereliggende og mere svært tilgængelig forurening på stedet med en bæredygtig patenteret miljøteknologi, såkaldt bioremediation, hvor mikroorganismer fortærer og dermed nedbryder forskellige forureningstyper:

- Ejlskov har mange års erfaring med oprensning og adgang til innovativ bioteknologi, hvilket ligger i forlængelse af vores bæredygtige tilgang til behandling af forurenet jord og genanvendelse. Til gengæld har vi både rensningsanlæg og depotarealer i helt stor skala, og på den måde supplerer vi hinanden godt og kan udnytte hinandens styrker og specialer, siger adm. direktør i Nordic Waste, David York.

Fælles bæredygtig løsning
Med samarbejdet åbner de to virksomheder op for de største og mest komplicerede miljøforureningsopgaver, hvor det ofte er mest hensigtsmæssigt at kombinere flere forskellige metoder:

- En typisk fællesløsning vil være en forurenet grund, hvor der på grund af omfang og placering af forureningen både skal afgraves og in situ-behandles. Her behandler vi hos Ejlskov den forurening, der ligger under niveau for afgravning, mens Nordic Waste modtager og behandler den øverste, afgravede mængde. Ved meget høje koncentrationer af forurening, der kræver særlig behandling, designer vi en løsning i fællesskab hos Nordic Waste, forklarer Palle Ejlskov.

På den måde kombinerer samarbejdet de to metoder respektive fordele, hvor Ejlskovs bioremediation-løsning har den fordel, at oprensningen kan foregå på stedet, in-situ, uden at forstyrre en virksomheds drift. Derudover kan man rense jorden op under bygninger eller omkring installationer, hvor det er svært, dyrt og måske endda umuligt at komme til at afgrave jorden. Samtidig fjerner man effektivt forureningen i stedet for at flytte eller fortynde den.

Hos Nordic Waste har man til gengæld de tekniske faciliteter til hurtigt at modtage meget store mængder forurenet jord på helt op til 10.000 ton om dagen, og derudover har virksomheden et lukket kar til opbevaring af forurenet jord samt et særligt vaskeanlæg, der kan fjerne f.eks. Pfos og metal. På den måde kan flere råstoffer genanvendes. Ved en kombination af de fælles muligheder undgår bygherre og entreprenører at byggeopgaver forsinkes ved udelukkende at behandle på byggepladser.

Partnerskabet sikrer således en bæredygtig dansk håndtering og behandling af forurening – en håndtering som styrkes yderligere af, at Nordic Waste er placeret tæt ved havnefaciliteter. Det gør, at lastbiltransporten reduceres til fordel for mere CO2-neutral transport til vands. På den måde er det både muligt og forsvarligt at tilbyde de fælles løsninger til vores nabolande.

- I første omgang fokuserer vi på de mange nye muligheder og opgaver på det danske marked, men det er klart, at vi med samarbejdet nu står med en innovativ og konkurrencedygtig løsning, der også kan vise sig at have interesse i andre lande. Her gør placeringen tæt på havnene det nemt at modtage jord fra eksempelvis norske, svenske og tyske byer med havnefaciliteter, og det er derfor et projekt med store fremtidige perspektiver, slutter David York.



© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland S Ø

Vanvidsbilist kørte 108 km/t i 50 km zone ved Rønde
Vanvidsbilist kørte 108 km/t i 50 km zone ved Rønde
Randers Opland S Ø
Sekura Cabins nomineret til Årets Læreplads
Sekura Cabins nomineret til Årets Læreplads
Randers Opland S Ø
Foto-udstilling  i Randers Storcenter: Projekt 100 Hunde
Foto-udstilling i Randers Storcenter: Projekt 100 Hunde
Randers Opland S Ø
Ny købmand i REMA 1000 i Kristrup
Ny købmand i REMA 1000 i Kristrup
Randers Opland S Ø
3 indbrud i Hadsten, har du set noget
3 indbrud i Hadsten, har du set noget
Randers Opland S Ø
70 års fødselsdag i Voldum
70 års fødselsdag i Voldum
Randers Opland S Ø
Flere vuggestuepladser på vej i Kristrup
Flere vuggestuepladser på vej i Kristrup
Randers Opland S Ø
20-årig anholdt efter uro og ukvemsord
20-årig anholdt efter uro og ukvemsord
Randers Opland S Ø
To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold
To mænd anholdt efter biltyveri i Hornslet: Sigtet for flere forhold
Randers Opland S Ø
Efterlysning: Uffe er fundet i god behold
Efterlysning: Uffe er fundet i god behold
Randers Opland S Ø
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder