Annonce
Del på Facebook   Print siden

Efteruddannelse der giver mening hos Tradium

Randers
Fredag 8. december 2023 kl. 16:00

Efteruddannelse der giver mening hos Tradium
Foto: Tradium


Henriette Madsen er kørselsleder for specialkørslen i Norddjurs Kommune. Derfor har hun løbende fokus på, at de tyve chauffører, hun laver arbejdsplaner for, er klædt på med de rigtige kurser og certificeringer.

Hendes chauffører kører dagligt med børn i alle aldre til og fra skole, der har det tilfælles, at de har fysiske eller psykiske handicap. Så det er et krav, at medarbejderne tager kurser omhandlende befordring af bevægelseshæmmede - de såkaldte BAB-kurser.

Et særligt fokus

Når et kursus er lovpligtigt, kan det være svært at målrette det mod de enkle kursisters ønsker. Men det har Tradium alligevel gjort i samarbejde med Henriette, så BAB-kurserne, hendes chauffører har deltaget i, også har haft fokus på de mere bløde opgaver, som findes i arbejdet med transporten af børn og unge med handicap.

- Det er jo børn i skolealderen, vi kører med, så der er nogle andre hensyn, end hvis man skal køre med voksne. Derudover kan de også køre med os, hvis de har fysiske såvel som psykiske handicap. Derfor har vi fået tilrettelagt kurset, så det passer lidt bedre til vores opgaver, forklarer Henriette.

Altså har chaufførerne selvfølgelig lært om de ting, de skal, men de har også talt om, hvordan man skal agere, når man kører med børn med en ADHD-diagnose eller lignende. For her er der nogle andre hensyn, man skal tage, end ved normal flextrafik.

Glæder sig til mere

Chaufførerne var meget glade for, at kursusundervisningen tog udgangspunkt i deres reelle udfordringer i hverdagen med specialkørsel. Det har også bevirket, at flere af dem har fået blod på tanden i forhold til at lære endnu mere.

- Det med at være tilbage på skolebænken for at genopfriske noget, hvor man måske føler man ikke kan bruge det - det kan godt være lidt hårdt. Men fordi omdrejningspunktet blev chaufførernes reelle dagligdag, så glæder de sig faktisk til at komme på kursus igen. Det er meget vigtigt, for skulle jeg sende tyve chauffører afsted på kursus, som følte de ikke fik noget ud af det, så ville det være spild af penge, siger Henriette, der allerede nu regner med, at hendes folk skal tilbage til Ring Djursland til mere efteruddannelse i fremtiden.

Fakta om BAB

BAB-kurserne skal fornys hvert femte år. Har man tidligere taget BAB 1, 2 og 3A, så kan de dog fornys, ved at tage et ”opdateringskursus” på 3 dage, kaldet BAB 4. Dette kursus kan der findes mere information om her: https://tradium.dk/voksen-og-efteruddannelse/kursusudbud/transport-kursus/koereteknik-og-eu-efteruddannelse/ajourf-af-chauffoerer-i-off-servicetrafik-bab-4/

Har man ikke de grundlæggende kurser, kan BAB 1 - 2 – 3A tages samlet over en samlet kursusperiode. Det kan der findes mere information om her: https://tradium.dk/voksen-og-efteruddannelse/kursusudbud/transport-kursus/chauffoer-kursus/bab-modul-1-2-3/



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ideer og forslag til Klimabroen er vigtige for den videre planlægning
Ideer og forslag til Klimabroen er vigtige for den videre planlægning
Randers
Randers Bibliotek: Læsetvang er lort!
Randers Bibliotek: Læsetvang er lort!
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Medarbejderne i Profil Optik Randers er blandt landets bedste
Medarbejderne i Profil Optik Randers er blandt landets bedste
Randers
Den garvede frisør fortæller om føn, farve og flotte frisurer
Den garvede frisør fortæller om føn, farve og flotte frisurer
Randers
Stibroen over jernbanen i Fårup afspærres permanent
Stibroen over jernbanen i Fårup afspærres permanent
Randers
Midtjyllands dygtigste unge forskere i kamp om national finaleplads
Midtjyllands dygtigste unge forskere i kamp om national finaleplads
Randers
Randers Storcenter får ny livsstilsbutik: Sælger alt fra isenkram til boliginteriør
Randers Storcenter får ny livsstilsbutik: Sælger alt fra isenkram til boliginteriør
Randers
Lægevagtens Natberedskab melder klar fra i dag
Lægevagtens Natberedskab melder klar fra i dag
Randers
Det er særdeles godt at være uddannelseslæge i Randers
Det er særdeles godt at være uddannelseslæge i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder