

Eftersættelse endte med otte sigtelser
112Torsdag 6. januar 2022 kl. 06:00

Arkiv billede |
Af Carina Kondrup
Eftersættelse endte med otte sigtelser
Torsdag kl. 16.40 kørte en patrulje på Sigridsvej i Brabrand, da betjentene blev opmærksomme på en bil, der med meget høj fart kom kørende ind i krydset ved Gudrunsvej. Bilen havde så meget fart på, at den skred i svinget og over i modsatte kørebane, hvor en anden bilist måtte bremse kraftigt op for at undgå påkørsel.
Betjentene satte med det samme efter bilen med fuld udrykning, men da de nåede helt op til bilen, gassede føreren op og forsøgte at køre fra patruljen. Eftersættelsen fortsatte af Sigridsvej og forbi krydset ved Astridsvej, hvor bilisten måtte sætte farten ned, da en forankørende bil bremsede op ved lyden af politisirenerne.
Patruljen kørte op på siden af bilen for at spærre den inde, hvilket fik føreren til at lægge an til at overhale den forankørende bil højre om via fortovet. Det fik patruljen dog forhindret ved at dreje ind foran bilen. Den ene betjent løb herefter ud af bilen og hen til den 34-årige mandlige fører, der i øvrigt ikke havde noget sele på.
Manden blev oplyst om, at han var anholdt og blev bedt om at stige ud af bilen. Dette nægtede han, og begge betjente måtte tage fat i ham for at få ham ud, idet han gjorde kraftigt modstand. Da han havde fået håndjern på, og var blevet placeret på patruljebilens bagsæde kiggede betjentene lidt nærmere på hans bil, hvor de fandt en halvt røget joint.
Den 34-årige mand endte med at få otte sigtelser med hjem; narkokørsel, kørsel i frakendelsestiden, narkobesiddelse, manglende brug af sikkerhedssele, lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, ikke efterkomme politiets anvisninger, manglende overholdelse af vigepligten og farlig svingning med høj fart.
© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() På knallert med narko i blodet og i lommen Ulstrup | ![]() | ![]() Mand truede med kniv 112 |
![]() | ||
![]() Betjentene tog musikanlægget med 112 | ![]() | ![]() 2 indbrud i Randers - Har du set noget 112 |
![]() |
![]() Mand alvorlig kvæstet efter uheld på Ring Djursland 112 | ![]() | ![]() Romerlys og slag til kontrollør 112 | ![]() | ![]() Narkokørsel i Allingåbro 112 |
![]() | ||||
![]() Indbrud på Marskellet 112 | ![]() | ![]() Bestil en betjent 112 | ![]() | ![]() Satte prisen på laks ned i Netto 112 |
![]() |