Alarm 112
Eftersættelse af indbrudtyve endte i sø
Natten til tirsdag kl. 00.56 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud på Løgten Østervej i Skødstrup. En patrulje kørte hurtigt mod stedet, og på Studstrupvej fik de øje på en modkørende bil med to mænd i. Patruljen gav tegn til, at mændene skulle standse, men i stedet accelererede bilen og kørte med høj […]
Natten til tirsdag kl. 00.56 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud på Løgten Østervej i Skødstrup. En patrulje kørte hurtigt mod stedet, og på Studstrupvej fik de øje på en modkørende bil med to mænd i.
Patruljen gav tegn til, at mændene skulle standse, men i stedet accelererede bilen og kørte med høj fart ad Studstrupvej og Skovlundvej med patruljebilen bag sig. I krydset med Grenåvej svingede bilen til højre og fortsatte ad en cykelsti hen over vejen, ind over en mark og endte i en mindre sø.
De to mænd sprang herefter ud af bilen og løb derfra til fods. En hundepatrulje, der kom kort tid efter, satte efter, men det lykkedes ikke at finde mændene.
I bilen lå flere møbler stjålet fra adressen i Skødstrup, og politiet sikrede spor på stedet. Sagen efterforskes nu nærmere for at finde frem til, hvem gerningsmændene var.