Annonce
Del på Facebook   Print siden

Efterlysning: To urner stjålet fra kirke

112
Fredag 5. juni 2020 kl. 12:07

Efterlysning: To urner stjålet fra kirke


Østjyllands Politi efterlyser to urner med aske i, som er blevet stjålet under et indbrud i Gjerlev Kirke nord for Randers.

Indbruddet skete i løbet af tirsdag aften eller nat, da ukendte gerningsmænd brød ind i kirkens graverbygning og det tilhørende værksted. Urnerne stod i en kasse og afventede, at de senere skulle nedsættes.

Appel til gerningsmændene
Østjyllands Politi opfordrer gerningsmændene til at kontakte politiet med oplysninger om, hvor man kan finde urnerne, der ikke repræsenterer nogen større værdi for andre end de pårørende. Derudover beder politiet borgerne om straks at henvende sig, hvis man en formodning om, hvor urnerne kan findes.

”Der sidder pårørende til de døde, der er meget berørte, og vi vil meget gerne have urnerne tilbage til dem og kirken igen. Hvis du ser urnerne eller har kendskab til, hvor de er, så ring til politiet. Lad være med at røre eller flytte dem – lad politiet om det”, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.



Hvid bil søges
Ud over de to urner stjal gerningsmændene også to buskryddere, en hækkeklipper og en havetraktor, som tyvene kørte væk på en trailer, som de også tog fra kirkens grund. Dagen efter blev traileren fundet i landsbyen Tvede, som ligger syd for Gjerlev.

En beboer i Gjerlev så natten til onsdag en hvid bil, formentligt en Citroën Berlingo eller en Peugeot Partner, holde foran kirken. Morgenen efter var bilen væk.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra folk, som har set den hvide bil, eller nogen køre rundt med havetraktoren på traileren natten til onsdag.

”Vi er i fuld gang med efterforskningen og kigger også på, om der er lignende sager, der kan kædes sammen med indbruddet i Gjerlev, ” siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Indbruddet i kirken blev opdaget onsdag morgen, men det var først torsdag, at det blev opdaget, at de to urner var forsvundet.

Har du oplysninger til sagen, kan du give dem til Østjyllands Politi via tlf. 114.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
112
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
112
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
112
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
112
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
112
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
112
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
112
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
112
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder