Nyheder

Efterårstur med LILLEBJØRN

.Af: John Hyldahl 13. oktober var sidste tur i sæsonen 2021. En særdeles god sæson med 106 sejladser i Randers Havn og på Randers Fjord. Afslutningsejladsen var lidt længere. Lillebjørn skal have skrabet noget af den gamle makeup af (sandblæses) og males op udvendig. Det sker i mindre grad hvert år, men nu skal der […]

Efterårstur med LILLEBJØRN
18. oktober 2021
Af Redaktion

.
Af: John Hyldahl

13. oktober var sidste tur i sæsonen 2021.

En særdeles god sæson med 106 sejladser i Randers Havn og på Randers Fjord.

Afslutningsejladsen var lidt længere.

Lillebjørn skal have skrabet noget af den gamle makeup af (sandblæses) og males op udvendig. Det sker i mindre grad hvert år, men nu skal der mere til, så af sted til Bønnerup Strand Skibs- og Baadebyggeri hvor det gamle skib skal på bedding.

Afgang fra Randers var sat til 0815, men sandwichbageren var lidt forsinket (uden mad og drikke), så 0830 gled Lillebjørn ud i havne-bassinet hvor morgendisen stadig lå.

Skibsfører på turen Michael N. Vejlstrup startede i god tid med at tørre vinduerne af for morgenduggen. Der er ikke varme eller andre moderne fornødenheder ombord, så en klud og knofedt skal der til.

Næsten ingen vind og mens solen stod op dunkede Lillebjørn af sted.

Hvor er det skønt at se naturen vågne. Strømmen var med, 2 knob så det gik fornuftigt og Udbyhøjfærgen blev passeret 1050.

Der var let skyet og ingen badegæster på stranden i Udbyhøj, så nu er det bare ud over barren. Sidst Lillebjørn sejlede her var det blæsevejr og der var store bølger. Denne gang var den lette vind med, så er det ren fornøjelse.

Randers Havn sørger løbende for at fyr og sømærker står korrekt i den smalle rende, og før vores afgang var Jens Ove sejlet af sted. Her i renden over barren mødte vi så Jens Ove, travlt beskæftigt med udskiftning og flytning af bøjer 5 mand havde nok at lave, vi vinkede og sejlede nu ud på det blå.

OK det er kystsejlads med kig til Hevring, Lystrup, Fjellerup, og der dukker vindmøllerne op, som et godt pejlemærke.

Kl. 1330 efter 5 timers sejlads var vi fortøjet i bønnerup. Mikael Brøgger der har værftet tog imod, og nu er det op til ham og hans folk at sørge for en flot båd til den nye sæson.

Udover den udvendige makeup skal motorrummet isoleres, så det bliver mere behageligt at hyggesnakke på de mange kommende ture.

Toiletfaciliteterne skal også friskes op og inden sejlsæsonen starter skal Bjørnebanden ud og afmontere overdækningen, kalechen.

Den skal omkring Ørsted Telte og have nye vinduer og lynlåse, ja friskes lidt op til en endnu bedre sæson 2022.

Debatindlæg: Gudenåen fortjener at løbe frit – hvad med Norlys’ ansvar?

Læs også: Debatindlæg: Gudenåen fortjener at løbe frit – hvad med Norlys’ ansvar?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev