Annonce
Del på Facebook   Print siden

Efterårsferien: Lad sælerne være i fred

Danmarkidag
Lørdag 16. oktober 2021 kl. 09:00

Efterårsferien: Lad sælerne være i fred
Antallet af opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stiger altid markant i ferierne. Specielt sæler som opholder sig alene på stranden, giver anledning til mange opkald, men sælerne er sjældent i nød, bare fordi de er alene. Foto: Dyrenes Beskyttelse


Af Carina Kondrup

Efterårsferien: Lad sælerne være i fred

Antallet af opkald til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 stiger altid markant i ferierne. Specielt sæler som opholder sig alene på stranden, giver anledning til mange opkald, men sælerne er sjældent i nød, bare fordi de er alene.

I skolernes ferie har danskerne ofte tid til at gå lange ture på stranden. Det resulterer i travlhed ved Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, da bekymrede borgere ringer ind når de har set sæler ligge alene på stranden.

I uge 42 stiger antallet af henvendelser om sæler i gennemsnit med 116 % i forhold til uge 41 og uge 43. Denne stigning er et gennemsnit over 2016-2020. Der sker altså typisk en fordobling af henvendelser om sæler i skolernes ferier.

- Det er tydeligt at mærke på telefonerne, at skolerne har ferie. Folk har tid til at gå en tur på stranden, og her spotter de ofte sæler. Når sælerne ligger helt alene midt på stranden tror mange at de er i nød, eftersom de er der helt alene. Hvis man ser en sæl, er det vigtigste at holde god afstand. Sæler er vilde dyr, der finder det truende, hvis et menneske nærmer sig, siger Camilla Jensen, der er leder af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

Ofte er sælerne slet ikke i nød, når de ligger alene. Camilla Jensen forklarer:

- Når sælerne har brug for at hvile sig, kommer de op og lægger sig på stranden, på havnen eller på nogle sten. Sæler opholder sig ikke i havet hele tiden.

Ring 1812 hvis sælen er tydeligt skadet

De fleste opkald kommer fra danskere der er bekymrede for sæler, når de ligger alene på stranden. Det er dog ikke sikkert at sælen er i nød, fordi den er alene.

- Når folk ringer ind om sæler, starter vi altid med at forklare dem at det er helt normalt for sæler at hvile sig på land. Selvfølgelig er der tilfælde hvor der er noget galt med sælen, men vi oplever, at i langt de fleste sager har sælen det fint. Hvis der er noget galt, vil sælen have synlige sår eller være meget tynd, siger Camilla Jensen.

Der er nogle tegn, som er gode at kigge efter, hvis man ser en sæl ligge alene. Det er tydelige sår, skader, eller om den er meget tynd og afkræftet. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at ringe 1812, så vagtcentralen kan vejlede ud fra sælens tilstand. Er man i tvivl skal man altid ringe 1812, for at få vejledning.

Hvis Dyrenes Beskyttelse vurderer at sælen er nødstedt, giver vi besked videre til Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er dem der laver den endelige vurdering.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder