Nyheder

Efter fire år med krig i Ukraine bliver de humanitære behov stadig mere komplekse

Dansk Flygtningehjælp advarer om voksende pres på civile nær frontlinjen – og peger på, at vedvarende international støtte er afgørende

Søren Greve
Af Søren Greve 25. februar 2026

Når krigen i Ukraine nu går ind i sit femte år, bliver de humanitære behov mere omfattende – og samtidig mere sammensatte. Det gælder især i lokalsamfund tæt på frontlinjen, hvor civile fortsat rammes af daglige beskydninger og droneangreb, mens vigtig energi-, vand- og anden kritisk infrastruktur bliver ødelagt.

Særligt i det østlige og sydlige Ukraine er hele kvarterer gradvist blevet tømt, efterhånden som familier evakuerer for at komme i sikkerhed. Samtidig bliver mange – ofte ældre og personer med handicap – boende i ødelagte hjem med begrænset adgang til tjenester, indkomstmuligheder og social støtte.

Husly, vinterhjælp og reparationer

Dansk Flygtningehjælp oplyser, at organisationen i løbet af det seneste år har støttet mere end 20.750 mennesker med husly- og bolighjælp. Indsatserne har blandt andet omfattet kontantstøtte til vinterens energiudgifter, mindre reparationer af hjem og nødhusly.

Hjælpen har gjort det muligt for familier at blive boende trods svære levevilkår, men mange tæt på frontlinjen har ifølge organisationen gentagne gange været nødt til at flygte. Det har efterladt dem i en hverdag præget af usikkerhed, dårligere boligforhold og begrænsede muligheder for at komme på fode igen.

Juridisk hjælp og støtte til sårbare

Når mennesker fordrives og mister adgang til dokumenter, bolig og ydelser, bliver behovet for rådgivning og beskyttelse større. Dansk Flygtningehjælp oplyser, at organisationen har ydet juridisk rådgivning til 7.711 personer og hjulpet 862 med at skaffe civil- eller ejendomsdokumentation, som er nødvendig for at få adgang til bolig, tjenester og sociale rettigheder.

Derudover har 1.827 personer modtaget psykosocial støtte, 60 overlevende efter eksplosioner har fået målrettet kontantstøtte, og indsatser mod kønsbaseret vold har ifølge organisationen nået mere end 1.143 personer med livreddende information og støtte.

Droner, langtrækkende angreb og ødelagt infrastruktur

Organisationen peger på, at krigens udvikling – herunder øget brug af droner og langtrækkende angreb – fortsat udsætter civile for markant risiko og forårsager systematisk skade på kritisk infrastruktur.

Når energi og vandforsyning rammes, handler det ikke kun om akutte afbrydelser. Det påvirker også lokale økonomier og genopretningsindsatser i lokalsamfund, der i forvejen kæmper med boligmangel og langvarig ustabilitet.

Millioner af kvadratmeter farligt land

Landminer og andre eksplosive efterladenskaber er fortsat en alvorlig trussel, som både begrænser sikker bevægelse og reducerer adgang til landbrugsjord, jobmuligheder og vigtig infrastruktur.

Dansk Flygtningehjælp oplyser, at organisationen har støttet mere end 89.000 mennesker med oplysning om risikoen ved eksplosive efterladenskaber og uddannet 610 lokale facilitatorer for at sikre vedvarende opmærksomhed i lokalsamfundene. Undersøgelser har desuden identificeret mere end 6,9 millioner kvadratmeter farligt land, og rydningsoperationer er i gang.

“Behovene bliver mere langvarige”

Ifølge organisationen har anslået 10,8 millioner mennesker i Ukraine behov for humanitær hjælp, og derfor er fortsat international støtte afgørende.

“De humanitære behov i Ukraine er ikke blevet mindre – de bliver mere komplekse og mere langvarige. Mange af de lokalsamfund, vi støtter, lever med den akkumulerede effekt af gentagne fordrivelser, ødelagt infrastruktur og begrænset adgang til basale tjenester. Fortsat international støtte er afgørende for at sikre, at mennesker ramt af krigen kan få adgang til sikre boliger, beskyttelsestjenester og den hjælp, de har brug for for at navigere i et stadig mere usikkert miljø,” siger Julian Zakrzewski, landedirektør for Dansk Flygtningehjælp i Ukraine.

Dansk Flygtningehjælp oplyser samtidig, at organisationen fortsætter indsatsen i hele Ukraine gennem integrerede programmer i samarbejde med nationale og lokale aktører – med særligt fokus på dem, der står i de mest alvorlige forhold, når krigen går ind i sit femte år.