Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dyr og planter i Randers Fjord får bedre livsbetingelse

Randers Opland N
Lørdag 18. marts 2023 kl. 16:00

Dyr og planter i Randers Fjord får bedre livsbetingelse
Foto: Randers Kommune


Naturgenopretning: Onsdag 15. marts gik arbejdet i gang med at kaste store sten i fjorden ved Udbyhøj. Den store mængde sten bliver til fire nye stenrev, så fjordens dyre- og planteliv igen kan trives.

Børnene fra 2. og 3. klasse på Korshøjskolen og borgmester Torben Hansen talte ned fra 10, før den første store sten blev sluppet fra gravemaskinens greb. Efterfulgt af et stort plask, da kampestenen ramte vandoverfladen 20 meter ud for Udbyhøj Lystbådehavn.

"Ved at lave stenrev passer vi på vores natur i Randers Fjord. Stenrev hjælper med at skabe en levende fjord, som i børn kan have glæde af allerede nu og mens I vokser op. En fjord med voksesteder for undervandsplanter, skjulesteder til småfisk, rejer, krabber og andre smådyr," sagde Torben Hansen i sin tale til børnene og alle dem, som var mødt op for at se arbejdet gå i gang.

Naturgenopretning i fjorden
Gennem de sidste hundrede år er der i Danmark blevet brugt store sten til at opføre havnemoler, kystsikringsanlæg og andre bebyggelser. En stor del af disse sten blev fisket op fra havbunden, og stenfiskeriet har reduceret stenrevene væsentligt. Samtidigt forsvinder ålegræsbedene med stenrevene, fordi de ikke længere er beskyttet mod strøm og bølger.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at Randers Fjord godt kunne have det bedre. Hvis man ser på optegnelser af plantelivet i Randers Fjord fra 1950'erne kan man se, at bunden i yderfjorden dengang bestod af et væld af plantearter. Ålegræs, havgræs, vandaks og blæretang skabte en skov af planter på bunden af fjorden. Og denne havskov var fødegrundlag og skjulested for mange forskellige smådyr og fisk," sagde Torben Hansen.

2400 tons sten
I de kommende dage bliver der lagt ca. 2400 tons sten ud i Randers Fjord. De bliver til fire rev, som skal tiltrække dyr og planter til fjorden.

"Stenrevene skal sikre, at økosystemet og livet i fjorden igen trives. Et af stenrevene bliver et skolerev, som ligger på mindre end en meters vanddybde. Her bliver det muligt for både børn og voksne at vade ud og se på planter, dyr og fisk," sagde Torben Hansen.

Ideen og noget af forarbejdet til projektet kommer fra den lokale gruppe som hedder Randers Stenrev. Projektet koster 1.000.000 kr. og er finansieret af ELRO-fonden, LAG Randers Favrskov og EU.

Fakta om stenrev og ålegræs
Stenrevene bliver bevokset allerede i løbet af de kommende måneder, og småfisk, krabber og andre dyr flytter ind. I stenrev kan der være 100.000 smådyr per kvadratmeter. Og det betyder bedre livsbetingelser for større dyr som torsk, hummer og endda sæler, marsvin og hvaler.

Stenrevene skal også beskytte de ålegræsbede, som bliver anlagt for at modkæmpe klimaforandringerne. Havskove binder co2 fra luften op til 45 gange mere effektivt end skovene på land. Stenrevene beskytter ålegræsset mod bølger og strøm, og uden stenrevene forsvinder ålegræsset. Ålegræsbede skaber også biodiversitet og balance i fjorden, fordi de sikrer iltproduktion, som reducerer alger og partikler.




Foto: Randers Kommune



Foto: Randers Kommune


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Randers Opland N
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Randers Opland N
Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup
Dragende mytologisk inspireret kunst i Mellerup
Randers Opland N
Nu bliver de første huse i Harridslev forsynet med fjernvarme
Nu bliver de første huse i Harridslev forsynet med fjernvarme
Randers Opland N
Onsdag: Tordenskjoldsøvelse på og omkring Kåthedevej ved Mariager
Onsdag: Tordenskjoldsøvelse på og omkring Kåthedevej ved Mariager
Randers Opland N
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Ny bog: Kendt kommentator vil ændre synet på terapi med sin egen succeshistorie
Randers Opland N
Oplev artiske fortællinger i Nørhald Kunstforening i weekenden
Oplev artiske fortællinger i Nørhald Kunstforening i weekenden
Randers Opland N
Koncert med Kurt Ravn i Øster Bjerregrav Kirke - Randers NV
Koncert med Kurt Ravn i Øster Bjerregrav Kirke - Randers NV
Randers Opland N
3 hold rykker op i Purhus IF bordtennis
3 hold rykker op i Purhus IF bordtennis
Randers Opland N
Senior træning i Fitness Fabrikken i Havndal
Senior træning i Fitness Fabrikken i Havndal
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder