Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dykkere gav en hånd til dyrelivet i Randers Fjord

Randers Opland N
Søndag 21. maj 2023 kl. 11:00

Dykkere gav en hånd til dyrelivet i Randers Fjord
Biolog og projektleder Anne Margrethe Wegeberg stod lørdag i spidsen for at plante ålegræs i fjorden ved Udbyhøj. Foto: Randers Kommune.


Dykkere og andre frivillige var lørdag den 13. maj i Udbyhøj for at hjælpe dyrelivet i Randers Fjord. De er gået i gang med at udplante tusind kvadratmeter ålegræs ved fjordens udmunding. Målet er at skabe et fjordmiljø, hvor dyrelivet igen kan trives.

"Fjordlivet har set bedre dage, og fjordens beplantning er stort set forsvundet siden 1950'erne. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper naturen tilbage på vej. Mange tak til alle de frivillige, som er med til at forbedre dyrelivets betingelser i fjorden. Både til dem, som har været med til at klargøre ålegræsset på land og dem, som har været med ude og plante ålegræsset i fjordens bund," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Ålegræsset bliver plantet i op til halvanden meters dybde i Randers Fjords udmunding, hvor det ligger i læ af nogle nye stenrev, som blev anlagt i fjorden tidligere på året. Og det kommer fjordmiljøet til gode ifølge projektleder og biolog Anne Margrethe Wegeberg.

"Ålegræsset renser vandet og er samtidigt hjem for tanglopper, snegle og rejer, som er føde for de lidt større fisk. Fiskeyngel bruger græsset til at gemme sig fra de større dyr, så de kan nå at vokse sig store. Derfor er ålegræsset en forudsætning for en sund og levende fjord," siger Anne Margrethe Wegeberg og uddyber:

"Som bonus kommer ålegræsset også klimaet til gode, fordi vi ved fra undersøgelser, at havskove binder op til 27 gange mere CO2 fra luften end skovene på land. Mange tak til de frivillige for deres store hjælp."

Lørdagens udplantning er første skridt i retning af mere ålegræs i fjorden ved Udbyhøj. Torsdag 18. maj planter de frivillige sammen med Randers Kommune de resterende af de cirka tusind kvadratmeter.

Projektet med at anlægge stenrev og ålegræs er startet af en lokal gruppe ved navn Randers Stenrev. Projektet er finansieret med 1.100.000 kr. af ELRO-fonden, LAG Randers-Favrskov og EU, Hededanmark og Randers Kommune.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Bjerregrav Byfest venter lige om hjørnet
Bjerregrav Byfest venter lige om hjørnet
Randers Opland N
Jysk Mesterskab i armlægning
Jysk Mesterskab i armlægning
Randers Opland N
Tjek kloakken når der handles hus
Tjek kloakken når der handles hus
Randers Opland N
Landbymarked i Mellerup
Landbymarked i Mellerup
Randers Opland N
Narkokørsel på Mariagervej i Randers NV
Narkokørsel på Mariagervej i Randers NV
Randers Opland N
Brand i lade ved Randers NØ
Brand i lade ved Randers NØ
Randers Opland N
Kanonbåden blev indviet til Fjordens Dag
Kanonbåden blev indviet til Fjordens Dag
Randers Opland N
Dykkere gav en hånd til dyrelivet i Randers Fjord
Dykkere gav en hånd til dyrelivet i Randers Fjord
Randers Opland N
25 år senere - vellykket genåbningsfest i genbrugsbutikken i Gjerlev
25 år senere - vellykket genåbningsfest i genbrugsbutikken i Gjerlev
Randers Opland N
På sporet af Steen Steensen Blicher i Spentrup
På sporet af Steen Steensen Blicher i Spentrup
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder