.
DUMMECORONA
NYE RESTRIKTIONER OG TILTAG
Nå, så kom der nye coronarestriktioner!
Selvom vi alle gerne ville ønske corona langt langt væk, så må vi erkende, at virussen ikke har tænkt sig at pakke kufferterne lige med det samme. Vi har derfor set os nødsaget til at indføre en række nye tiltag, så vi alle kan komme gennem julen med helbredet i behold.
Alle fra og med 15 år og op skal have et gyldigt coronapas for at besøge os.
Der er indført krav om mundbind eller visir for stående/gående gæster i caféen.
Der er ikke længere annoncerede fodringer og fremvisninger
VI HOLDER LUKKET JULEAFTENSDAG
..og så lige den sidste og nok allermest trælse!
Juleaftensdag er en af vores absolut mest besøgte dage. Og det klinger bare ikke godt sammen med de høje smittetal, der desværre er i tiden.
Vi har derfor taget den tunge beslutning og valgt at holde lukket den 24. december. Ææææv, hvor er det ærgerligt!
…MEN DER ER OGSÅ GODT NYT
Ja, for vi er her stadig, og vi har åbent hver eneste dag både før og efter juleaften…altså lige bortset fra den 31/12 og 1/1. Guiderne er her også stadig, selvom vi ikke længere har annoncerede fodringer og fremvisning. Og de vil stadig fodre og fortælle heeele dagen lang.
Så der bliver MASSER at opleve!
Og ved du hvad? Det er indtil videre kun i caféen, der er krav om mundbind eller visir. I selve udstillingen behøver du det ikke. Men husk coronapasset!
Vi glæder os til at se dig!
Læs også: