Erhverv

Dubai Chokolade Cookies flyver af hylderne hos Delikatessehuset

Cookies med Dubai chokolade fra Ejvinds Bageri har boostet salget i Kristrup butikken.

Dubai Chokolade Cookies flyver af hylderne hos Delikatessehuset
Foto: Delikatessehuset
Af Dinny Eriksen 11. februar 2025

Er du hoppet med på bølgen og har allerede testet den populære Dubai chokolade? Eller sidder du mon og undrer dig over, hvad Dubai chokolade egentlig er for en størrelse?

En viral sensation på sociale medier

Mange har måske hørt, set eller læst om den orientalsk-inspirerede chokolade, som for nyligt er kommet i udvalgte danske butikker. Den har skabt en enorm viral trend på sociale medier, især TikTok, hvor unge mennesker tester den særlige chokolade og deler deres oplevelser via videoer.

Danmark indtager europæisk fjerdeplads for patentaktivitet: Vestas og Novozymes på toppen

Læs også: Danmark indtager europæisk fjerdeplads for patentaktivitet: Vestas og Novozymes på toppen

Hvad gør Dubai chokolade særlig?

Hvis du endnu ikke har forstået hypen, så er Dubai chokolade en mælkechokoladebar med et grønt, knasende fyld af pistaciecreme og sprøde filodej-strimler, også kendt som kadayif. Chokoladen er overvejende sød, mens det sprøde pistaciefyld giver en unik smagsoplevelse.

En luksusvare, der sælger hurtigt

Dubai chokolade har vist sig at være svær at få fat i, da butikker hurtigt bliver udsolgt. Selvom prisen ligger i den høje ende – hele 88 kroner pr. plade – har populariteten ikke svækket sig. For nyligt har varianter af chokoladen fundet vej til både Bilka og butikskæden ‘Normal’.

Dubai Cookies: En ny favorit

Den populære pistaciecreme har også fundet vej til Ejvinds Bageri, som har lanceret to forskellige cookies med ‘Dubai’-fyld. Dette har været en fordel for den lokale gave- og delikatessebutik i Kristrup, Delikatessehuset.

White Dubai Cookie
Foto: White Dubai Cookie – en nye Dubai Cookie variant

Stor succes hos Delikatessehuset

Delikatessehuset er den lokale forhandler af de populære cookies fra Ejvinds Bageri. Da de fik muligheden for at forhandle Dubai-cookies, var de hurtige til at springe med på bølgen – en beslutning, der har vist sig at være særdeles klog.

”Vi oplever en fin fremgang i butikken sammenlignet med samme periode sidste år, og der er ingen tvivl om, at salget af Dubai Cookies har været med til at trække mange kunder i butikken de sidste par uger,” fortæller Nille Damgaard, butiksansvarlig hos Delikatessehuset.

Hvad er en Dubai Cookie?

Den populære Dubai-cookie består af en sprød, traditionel cookiebund fra Ejvinds, toppet med et lag knasende Dubaicreme og overtrukket med mørk chokolade. I denne uge er endnu en variant blevet tilføjet – nu med hvid chokoladeovertræk.

Cookies skaber øget kundetilstrømning

Det er kun seks måneder siden, at Delikatessehuset introducerede Randrusianerne for Ejvinds Cookies. Siden da har de oplevet en øget kundestrøm, med både nye og faste kunder, der fristes af de lækre cookies.

”Vi er meget positive over den interesse, vi har oplevet indtil nu. Mange nye kunder kommer første gang i butikken pga. vores cookies, og vores faste kunder bliver også ofte fristet ved disken,” siger Nille Damgaard.

Udfordringer med den store efterspørgsel

Den store interesse for Dubai Cookies betyder, at butikken nogle dage løber tør.

”Det kan være en balancegang at have den rigtige mængde på lager, fordi vi gerne vil sikre, at vi sælger dem friskbagte. Vi får dog leveringer flere gange om ugen og forsøger at være godt dækket ind. Men det er klart, at efterspørgslen er steget markant, siden vi fik Dubai-varianten på hylden.

Dubai chokolade og cookies fortsætter med at trende – og der er ingen tegn på, at begejstringen aftager foreløbig, heller ikke ved Delikatessehuset, hvilket kan ses her: Glæde over Dubai Cookies

Den største LEGO butik i verden åbner den 5. april – eksklusiv gave til de første 10 gæster!

Læs også: Den største LEGO butik i verden åbner den 5. april – eksklusiv gave til de første 10 gæster!

Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes for at gøre byggeriet bæredygtigt

Læs også: Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes for at gøre byggeriet bæredygtigt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev