Annonce
Del på Facebook   Print siden

Drømmer du om at trække i uniformen? Få et kig ind bag kulissen på Politiskolen

Danmarkidag
Tirsdag 9. maj 2023 kl. 07:00

Drømmer du om at trække i uniformen? Få et kig ind bag kulissen på Politiskolen
Politiskolen i Brøndby, Foto: Politiet


Politiskolen i Brøndby slår dørene op til en dag, hvor både store og små får mulighed for at blive meget klogere på politiuddannelserne, opgaverne og personerne bag uniformerne.

Politiinteresserede i alle aldre er velkomne på Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby, i tidsrummet kl. 10.00-14.00, hvor der løber en masse forskellige aktiviteter af stablen.

Man kan blandt andet møde studerende, undervisere og studievejledere, som vil give indblik i, hvordan man kommer i gang med en politiuddannelse, og giver eksempler på undervisningspraksis i form af situationsspil, magtanvendelse, skriftlig dansk, jura, samfundsforståelse, psykologi og meget mere.

Aktionsstyrken, Livvagtsstyrken og Politiets Online Patrulje stiller også op på dagen, mens flere af de omkringliggende politikredse blandt andet deltager med efterforskere, færdselspoliti, køretøjer, politihunde og droner.

Gæster med mod på at få sved på panden kan prøve kræfter med dele af den fysiske optagelsesprøve, som indgår i adgangskravene til uddannelserne til politikadet og politibetjent.

Ud over de mange andre aktiviteter kan børnene boltre sig i legeområdet og gå på opdagelse som minidetektiver.

Dagen igennem vil der være mulighed for at købe mad og drikkevarer.

Se hele programmet for åbent hus på Politiskolen i Brøndby 13. maj 2023

Vær opmærksom på, at vi filmer og fotograferer under arrangementet til brug for intern og ekstern kommunikation. Kontakt venligst fotograferne, hvis du ikke ønsker at optræde på fotos eller film.

Tilmelding
Man tilmelder sig ved at sende en e-mail med sit fulde navn og datoen for arrangementet til arrangementer@politi.dk. Man kan sagtens tilmelde flere deltagere, når blot man skriver deres fulde navne i sin e-mail.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder