Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dollargrin for millioner på fysisk auktion i Randers d. 30. august

Randers
Mandag 29. august 2022 kl. 18:00

Dollargrin for millioner på fysisk auktion i Randers d. 30. august
Den store Cadillac fra 1958 var før direktionsvogn for Barsebäcks ledelse, men kom tidligt ind i Henning Meyers samling – og arvingerne kan stadig huske køreturene med farmand i den store bil, der har plads til ni voksne. Foto: Campen Auktioner


Af Lone K. Hansen

Dollargrin for millioner på fysisk auktion i Randers d. 30. august

Spændende fysisk auktion i Randers - Det er den største samling af dollargrin fra 1950-60'erne som kommer på auktion i Danmark, der er for mange millioner kroner dollargrin og europæiske mikrobiler.

Sjællandsk ejendomsmægler samlede på luksusbiler hele sit liv, og efterlod ved sin død over halvtreds pragtfulde køretøjer, som boet nu sætter på auktion den 30. august 2022.

Den store Cadillac fra 1958 var før direktionsvogn for Barsebäcks ledelse, men kom tidligt ind i Henning Meyers samling – og arvingerne kan stadig huske køreturene med farmand i den store bil, der har plads til ni voksne
Samlingen er resultatet af tidligere ejendomsmægler i Slagelse Henning Meyers livslange passion for skinnende lak, blank chrom og spektakulære former, og han brugte megen tid, hjerteblod og penge på at finde, købe og vedligeholde de mange dyre biler. Da han afgik ved døden i 2019 stod arvingen Marie Therese Meyer ved en skillevej: Hun havde på den ene side mange gode erindringer helt fra barnsben om turen med faderen i forskellige skinnede luksusbiler – men det kræver mere end blot almindelig bilinteresse at holde så stor en bilsamling vedlige.

I samråd med familien tog hun derfor den svære beslutning at sælge faderens livsværk, og det bliver Campen Auktioner i Randers, der får opgaven. 30. august svinger auktionarius Finn Campen hammeren over de mange køretøjer, og det glæder han sig til: ”Vi har igennem årene fundet og solgt en del store bilsamlinger, men Henning Meyers her er simpelthen den bedste jeg har set”.

En af perlerne i samlingen var Amerikas dyreste og mest avancerede bil i 1958, en Cadillac Eldorado Brougham fra 1958, og den kan også blive auktionens mest indbringende bil: ”Der er kun lavet 704 af dem, og de var simpelthen en opvisning i alt hvad der kunne lade sig gøre i bilverdenen dengang, og derfor er de meget eftertragtede blandt samlere i dag”, fortæller Finn Campen.

Den dyre Cadillac var reelt Amerikas bud på en konkurrent til Rolls-Royce, og sådan én fandt Henning Meyer også til sin samling – endda et eksemplar, der måske har tilhørt countrydronningen Dolly Parton, der udmærket kan have siddet og tronet i det mørkerøde læder og nydt den store luksuskrydser af en Phantom, der er en af de få britiske biler i samlingen. Men der er faktisk en anden side af Henning Meyers bilinteresse, for mest de store luksusbiler dominerer, så samlede han i den helt modsatte ende af skalaen også på mikrobiler fra halvtredserne.

Hvis man tror at de virkelig små kabinescootere også koster virkelig små penge, så kan det godt være man skal tro om igen: De er nemlig også blevet meget populære blandt samlere, og de dyreste af dem koster i dag som en fuldblods amerikanerbiler.

Til gengæld kan man som byder den 30. august håbe på det bedste, for der er ingen mindstepriser på bilerne, der alle sælges for det højeste bud. Dermed er der altså reelt en chance for at gøre et kup. Og sådan en chance ville Henning Meyer ikke selv havde ladet gå fra sig.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder