Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dømt: Lokkede mænd i baghold med falsk datingprofil

Aarhus
Torsdag 5. november 2020 kl. 08:45

Dømt: Lokkede mænd i baghold med falsk datingprofil

.
En 20-årig mand blev onsdag ved Retten i Aarhus idømt fængsel i to år og ni måneder for i flere tilfælde i januar og februar at have begået røveri mod mænd, som blev snydt af en falsk datingprofil.

Den 20-årige havde oprettet en profil på Sugardaters.dk, hvor han udgav sig for at være en ung kvinde. På den måde fik han fire gange kontakt med mænd, som han lokkede til at troppe op til en ”date” på p-pladser i Lystrup, Hinnerup og Hadsten. Aftalen var, at mændene skulle have nogle tusinde kroner i kontanter med, når de mødtes om aftenen.

Når mændene dukkede op på det aftalte sted, blev de ikke mødt af en kvinde, men af to mænd iklædt dødningemasker, som med slag, spark og trusler med kniv frarøvede dem kontanterne. I ét tilfælde i Hadsten blev gerningsmændene dog skræmt væk af en tilfældig forbipasserende, inden de nåede at fuldføre røveriet.



Brugte digitale spor

Østjyllands Politi kædede hurtigt sagerne sammen og blandt andet via digitale spor, lykkedes det efterforskerne at finde frem til den 20-årige, som i marts blev anholdt og varetægtsfængslet til sagen.

”Der er tale om meget grove, velplanlagte røverier, som har været en meget voldsom oplevelse for de forurettede. Jeg er derfor tilfreds med, at den 20-årige blev idømt en tilsvarende alvorlig straf ” siger anklager i sagen Steffen Andersen.

I retten nægtede den 20-årige.

Det er endnu ikke lykkedes politiet at finde frem til den 20-åriges medgerningsmand.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Aarhus

Standsede køretøj og fandt narko på adresse
Standsede køretøj og fandt narko på adresse
Aarhus
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder