Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dømt for at voldtage kvindelig bekendt

Randers
Mandag 19. september 2022 kl. 18:00

Dømt for at voldtage kvindelig bekendt


En 21-årig mand blev mandag ved Retten i Randers idømt en ubetinget fængselsstraf på et år og seks måneder for at have voldtaget en 20-årig kvindelig bekendt.

Kvinden og manden mødte hinanden i byen en aften i juni i år, og de tog efterfølgende hjem til kvindens lejlighed i Randers. Ifølge kvindens forklaring gjorde hun det fra start klart, at de skulle sove hver for sig og afviste flere gange den 21-åriges tilnærmelser, inden hun lagde sig til at sove på sofaen.

Her vågnede hun pludseligt ved, at den 21-årige var trængt op i hende, og hun fjernede sig derfor hurtigt fra sofaen og anmeldte kort efter sagen til politiet.

Spørgsmål om troværdighed
I retten nægtede manden, at der var tale om voldtægt og forklarede, at der var tale om frivillig sex.

Retten lagde dog vægt på kvindens forklaring og på en beskedudveksling, som kvinden og manden havde efter episoden.

”I sager om voldtægt er det ofte et spørgsmål om parternes troværdighed, da det typisk er påstand mod påstand. I denne sag var retten enig med anklagemyndigheden i, at forurettede afgav en særdeles troværdig forklaring, og at den blev understøttet af andre beviser”, siger specialklager Jesper Rubow.

Ud over fængselsstraffen blev den 21-årige dømt til at betale en erstatning på 40.000 kroner til den 20-årige kvinde.

Den 21-årig mand nægtede sig skyldig og ankede dommen.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Sikker sex i nattelivet i Randers
Sikker sex i nattelivet i Randers
Randers
Trompet, slagtøj og 2 klaverer spiller op i Sct. Peders Kirke
Trompet, slagtøj og 2 klaverer spiller op i Sct. Peders Kirke
Randers
Fritid For Alle hjælper børn og unge ind i foreningslivet
Fritid For Alle hjælper børn og unge ind i foreningslivet
Randers
Vilde Blomsters Dag kommer til Randers
Vilde Blomsters Dag kommer til Randers
Randers
Kristrup Vuggestue og Møbelcirklen samarbejder om genbrug
Kristrup Vuggestue og Møbelcirklen samarbejder om genbrug
Randers
Randers Country Blues Cruise
Randers Country Blues Cruise
Randers
Efterlysning: Lækkert, blødt og grønt hø
Efterlysning: Lækkert, blødt og grønt hø
Randers
Vi kan ikke få nok af historier om liv og død i Randers
Vi kan ikke få nok af historier om liv og død i Randers
Randers
Coop Danmark tilbagekalder hakket spinat
Coop Danmark tilbagekalder hakket spinat
Randers
Store revystjerner indtager byen til årets Randers Cabaret i Pakhuset
Store revystjerner indtager byen til årets Randers Cabaret i Pakhuset
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder