Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dømt for afpresning, bedrageri og trusler

112
Mandag 23. december 2019 kl. 14:18

Dømt for afpresning, bedrageri og trusler


2 mænd blev fredag ved retten i Randers dømt for afpresning, databedrageri, bedrageri og trusler mod vidner efter i 2018 sammen med en 3. mand at have truet to yngre mænd til at købe telefoner og computere på afbetaling.

Begge mænd deltog i sommeren og efteråret 2018 sammen med en 3. sigtet i en sag om afpresning. De tre sigtede pressede under trusler om vold to yngre mænd til at tage på ”indkøbstur” i en række elektronik-forretninger. Her skulle de to yngre mænd købe mobiltelefoner, computere og tilbehør på afdragsordninger i butikkerne. De yngre mænd blev efterfølgende tvunget til at udlevere de købte ting til én af de tiltalte. De tiltalte forklarede, at den 21-årige havde en gæld til den 3. sigtede, som pengene for de ulovligt anskaffede effekter skulle bruges til af betale af på. De to tiltalte blev frifundet for afpresning og databedrageri mod en tredje, yngre person.

De to mænd fik følgende domme:
En nu 21-årig mand blev idømt 10 måneders fængsel, som er delvist betinget, idet tre måneder skal afsones og resten er gjort betinget af 120 timers samfundstjeneste.
En nu 24-årig mand blev idømt seks måneders fængsel, som er delvist betinget, da tre måneder anses for udstået med varetægtsfængsling under sagen og resten er gjort betinget af 60 dages samfundstjeneste.

Truede med dummebøder, hvis ofrene gik til politiet
Udover indkøbsturene og de indgåede gældsaftaler, havde de to tiltalte tvunget de yngre mænd til at udlevere pas og nem-id. De to tiltalte havde derved mulighed for at lave flere nethandler på de yngre mænds vegne i perioden, ligesom informationer blev brugt til at få udbetalt kontakte beløb i banken.

Den 21-årige havde blev desuden dømt for at have truet et af ofrene med dummebøder, hvis han gik til politiet.

Den 21-årige blev dømt for 8 afpresningsforhold med et samlet udbytte på 100.000 kr. og forsøg på bedrageri for yderligere 15.000 kr. Begge mænd blev desuden dømt for en række databedragerier og den 21-årige for netbedragerier til en samlet værdi af ca. 50.000 kr.

Anklager godt tilfreds med dommene
Retten i Randers lagde stor vægt på, at der var tale om afpresning af flere personer.

Specialanklager Jan Østergaard er godt tilfreds med rettens afgørelse:
” Det er meget alvorligt, når nogen bliver tvunget til at stifte en stor gæld, og især når det også sker ved kompromittering af ofrenes personlige oplysninger. Derfor er jeg godt tilfreds med, at der i dommen er lagt særligt vægt på dette.”

De to mænd erkendte sig skyldige i flere af sigtelserne og modtog rettens dom. Ankefristen udløber 31. december.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil på Djursland
Falske bankbude på spil på Djursland
112
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
Østjyllands Politi: 46-årig mand anholdt efter drab på 41-årig
112
To gange ulovlig færdsel i Randers
To gange ulovlig færdsel i Randers
112
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
Flere anmeldelser om tyveri fra biler
112
Indbrud i Randers og omegn
Indbrud i Randers og omegn
112
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
Endnu en gang: Pirattaxatur blev en dyr fornøjelse
112
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
Tre bilister involveret i uheld på Århusvej
112
Ville på flyvetur med peberspray
Ville på flyvetur med peberspray
112
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
29 anholdte: Østjysk indbrudsindsats fortsætter – for det gør tyvene også
112
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
Tre gange spiritus i Randers fredag-lørdag
112
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder