Alarm 112

Døgnrapport

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 05. juli 2024

Døgnrapport
5. juli 2024
Af Redaktion

Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 11.00
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 55-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for spritkørsel ved at have ført en lastbil på Nordjyske Motorvej med en promille på over 2,0. På grund af den høje promille vurderes det til at være vanvidskørsel.

En mandlig bilist ringede kl. 13.23 til politiet og fortalte, at han kørte bag en voldsomt slingrende lastbil på Nordjyske Motorvej, og han mistænkte, at chaufføren var påvirket. Bilisten hjalp med at guide en patrulje frem til rette sted, og da betjentene fik øje på lastbilen omkring Trige, kunne de også se, at den slingrede og kørte meget usikkert.

Patruljen fik dirigeret lastbilen ind til siden og fik kontakt til den 55-årige mand bag rattet. Han virkede beruset, og en alkometertest viste af flere omgange en promille over 2,0. Der blev taget en blodprøve af chaufføren, der nu skal fastslå promillestørrelsen.

Den 55-årige er ukrainsk statsborger uden bopæl i Danmark, og han fremstilles på hjemrejseloven.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

– På Skæring parkvej i Egå begået torsdag d. 4/7 mellem kl. 11.00 og kl. 14.30
– På Skelvangsvej i Randers NV begået torsdag d. 4/7 kl. 20.53

Ulykke efterlod to børn forældreløse – i dag begynder retssagen

Læs også: Ulykke efterlod to børn forældreløse – i dag begynder retssagen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev