DNA-forskning afslører sygdomshistorie: Husdyr ændrede menneskets helbred for 6.500 år siden

Når fortiden taler til fremtiden

I de dybe lag af jord og sten gemmer sig historier, der kan ændre vores forståelse af menneskets helbred. Et banebrydende DNA-forskning har nu kortlagt sygdomshistorien gennem 37.000 år og afslører et vendepunkt, der stadig påvirker os i dag.

Forskere fra Københavns Universitet har gennemført det hidtil største studie af fortidens infektionssygdomme. Ved at analysere genetisk materiale fra over 1.300 forhistoriske individer har de skabt et unikt billede af, hvordan sygdomme har udviklet sig gennem årtusinder.

Når mennesket mødte husdyret

DNA-forskningen peger på et afgørende øjeblik i menneskehedens historie: For omkring 6.500 år siden begyndte zoonoser – sygdomme der springer fra dyr til mennesker – at dukke op i det arkæologiske materiale. Dette tidspunkt falder sammen med menneskets overgang fra jæger-samler-kulturer til landbrug og husdyrhold.

Studiet viser, at disse dyreoverførte sygdomme blev særligt udbredte for cirka 5.000 år siden. Det var en periode præget af store befolkningsbevægelser fra de eurasiske stepper, hvor nomadiske hyrdefolk spredte sig over kontinentet sammen med deres dyr – og deres sygdomme.

Pestens ældste spor

Blandt de mest bemærkelsesværdige fund er verdens ældste genetiske spor af pestbakterien Yersinia pestis, identificeret i en 5.500 år gammel prøve. Denne opdagelse kaster nyt lys over en sygdom, der senere skulle blive en af menneskehedens mest frygtede fjender.

Forskerne identificerede i alt 214 forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer i det forhistoriske materiale. Disse fund omfatter bakterier, virus og parasitter, der alle har sat deres præg på menneskets udvikling gennem årtusinderne.

Lærdommen for i dag

DNA-forskningen rækker langt ud over den rene historiske interesse. Forskerne påpeger, at forståelsen af fortidens sygdomsudvikling kan være afgørende for at forberede os på fremtidens sundhedsudfordringer.

I en tid hvor nye zoonoser som COVID-19 minder os om vores sårbarhed, giver de gamle DNA-sekvenser værdifuld indsigt. Forskerne fremhæver, at mutationer, der har været succesfulde i fortiden, sandsynligvis vil opstå igen. Denne viden kan blive central for udviklingen af fremtidens vacciner.

Et vindue til menneskets tilpasning

Studiet illustrerer også menneskets bemærkelsesværdige evne til tilpasning. De infektionssygdomme, der fulgte med domesticeringen af dyr, forårsagede ikke blot lidelse og død. De spillede også en rolle i befolkningsændringer, migrationer og genetisk tilpasning, der formede de samfund, vi kender i dag.

Gennem 37.000 år har mennesket navigeret i et komplekst forhold til de mikroorganismer, der omgiver os. DNA-forskningen viser, at dette forhold ikke blot handler om sygdom og sundhed, men om selve grundlaget for vores civilisation.

Forskningen, der er støttet af Lundbeckfonden, er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature og repræsenterer et nyt kapitel i forståelsen af menneskets sundhedshistorie.

Kilde: Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet