Nyheder
DMI varsler kraftig regn og mulig skybrud i Randers
Randers og resten af Østjylland skal forberede sig på kraftig regn og lokale skybrud mandag
Et lavtryk fra Sydeuropa vil bringe store mængder nedbør og stærk blæst til området. DMI har udsendt et varsel for kraftig regn og mulige skybrud, som gælder for store dele af Jylland fra tidligt mandag kl. 2 til kl. 21. Ifølge varslet kan Randers og omegn få mellem 30 og 50 mm nedbør, og regnen kan være ledsaget af torden.
Lavtrykket, som har fået navnet Atena af italienske meteorologer, er i gang med at danne sig over Genuabugten og forventes at bevæge sig op gennem Europa. Når det når Danmark mandag, vil det trække varm og fugtig luft med sig, hvilket skaber de kraftige nedbørsmængder.
Ud over regnen forventes der også kraftig blæst i Østjylland. Vinden vil være jævn til hård fra nordvest, og ved kysterne kan der lokalt forekomme kuling. Der er derfor risiko for vandansamlinger på veje og oversvømmelser i lavtliggende områder.
Det anbefales, at borgere i Randers og Østjylland holder sig opdateret på vejr udviklingen og tager forholdsregler, hvor det er nødvendigt. Randers Kommune har ved tidligere skybrud opfordret især bilister til at køre forsigtigt og undgå veje, hvor der kan opstå farlige situationer på grund af oversvømmelser, hvilket også gælder dette varsel.
LÆS OGSÅ: Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 – Randers havde 131
DMI overvåger situationen nøje og vil opdatere varslerne, hvis vejrforholdene ændrer sig.
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)
Læs også: