Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dine gener sladre om dit hjerte

Danmarkidag
Søndag 2. februar 2020 kl. 10:13

Dine gener sladre om dit hjerte

Dine gener fortæller om dit hjerte er forkalket

Ny forskning viser, at der er en stærk sammenhæng mellem en genetisk score og graden af åreforkalkning i hjertet.

En genetisk disponering til hjertekarsygdom har længe været en kendt risikofaktor for udvikling af hjerteanfald og blodprop i hjertet. Men præcist hvordan genetikken leder til en øget risiko, og om genetisk information kan bruges til at finde patienter i risiko for hjertesygdom, er uvist.

I et nyt studie har forskere fra flere hospitaler i Region Midtjylland og Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger fra Island undersøgt 1645 patienter, som blev henvist til undersøgelse på mistanke om åreforkalkningssygdom.

"Vi kan se at den genetiske risiko er stærkt sammenhængende med graden af åreforkalkningssygdom", fortæller læge Morten Krogh Christiansen fra Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, som netop har publiceret resultaterne i den ansete tidsskrift Journal of the American Heart Association.

Alle patienter fik undersøgt deres genetiske risiko som en såkaldt genetisk score baseret på måling af flere millioner genetiske varianter i arvemassen. Samtidig fik patienterne også lavet en CT-skanning, der viser hjertets kranspulsårer og synliggør evt. åreforkalkning, samt hvilke undertyper af åreforkalkning, der er tale om.

"Jo højere ens genetisk score er, jo mere åreforkalkning har man tendens til. Det betyder både, at åreforkalkningen er mere udtalt, og at flere af hjertets blodkar er ramt af åreforkalkning, samt at der er mere af både 'det fedtede' og 'det forkalkede' åreforkalkningsmateriale", siger lektor i genetik Mette Nyegaard.

"Der er store perspektiver i at kunne udnytte den genetiske information, vi har om patienterne, til at finde de rigtige patienter at undersøge", siger forskningsleder overlæge Morten Bøttcher fra Hospitalsenheden Vest, som i samarbejde med Mette Nyegaard er ansvarlig for undersøgelsen.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder