DIF efterlyser mere friluftsliv i nye skove

Skovrejsning fylder mere og mere på den politiske dagsorden, blandt andet som følge af den grønne trepartsaftale, der skal sikre etableringen af 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. Men ifølge Dansk Idrætsforbund (DIF) bliver en vigtig del af danskernes hverdag ofte overset: idræt og friluftsliv.

Det var budskabet, da DIF torsdag afholdt konferencen “Skovrejsning og friluftsliv” sammen med Lokale og Anlægsfonden og Klimaskovfonden.

Idrætten savner plads i planerne

Ifølge DIF’s formand, Hans Natorp, er det positivt med mere skov i Danmark – men ikke nok at tænke natur og klima alene.

”Det er glædeligt med mere skov i Danmark. Men desværre bliver idræts- og friluftslivet ofte glemt i skovrejsningen,” siger Hans Natorp.

Skovene bruges allerede flittigt: Den voksne del af befolkningen anslås at besøge de danske skove mere end 85 millioner gange om året, mange i forbindelse med motion og udeliv.

Derfor mener DIF, at de nye skove bør planlægges, så de kan rumme flere aktiviteter.

Krav om adgang og stier

Hvis skovrejsningen skal skabe mere værdi for befolkningen, bør der stilles krav eller gives incitamenter til, at nye skove indrettes med stier og offentlig adgang, vurderer DIF.

”Det vil give god mening at indtænke friluftsliv og rekreative muligheder i de mange nye skovrejsningsprojekter, så borgerne får endnu mere glæde af de nye skove. Det kræver blot politisk handling,” siger Hans Natorp.

Ifølge ham kan bedre adgang skabe merværdi i form af sundhed, trivsel og øget naturforståelse.

Ny bog skal inspirere kommuner og planlæggere

I forbindelse med konferencen udgiver DIF i dag bogen “Skovrejsning og Friluftsliv”.

Bogen er målrettet projektledere, planlæggere og landskabsforvaltere og indeholder konkrete råd til, hvordan idræt og friluftsliv kan tænkes ind fra starten, når nye skove skal etableres.

Med de mange store skovprojekter på vej de kommende år forventer DIF, at debatten om friluftslivets plads i naturen vil fylde mere – og at fremtidens skove i højere grad bliver udviklet til glæde for både klimaet og de millioner af danskere, der bruger dem.