Del på Facebook   Print siden

Diabetesforeningens: Hurtig besked om vaccinegrupper vil give tryghed

Corona
Fredag 22. januar 2021 kl. 08:00

Diabetesforeningens: Hurtig besked om vaccinegrupper vil give tryghed
Billede af Tesa Robbins fra Pixabay


.

Så snart den sundhedsfaglige vurdering er foretaget, bør myndighederne give besked, selv om der ikke er leveret vaccinedoser nok, mener Diabetesforeningen.

Det vil give tryghed og forhindre mange bekymrede henvendelser, siger forskningschef Tanja Thybo.

På det nyeste orienteringsmøde med Sundhedsstyrelsen og en række patientforeninger i dag blev den nye kalender over planen for vaccination mod coronavirus covid-19 gennemgået.

Kalenderen giver et godt overblik, men der er fortsat brug for mere information om coronavaccination.

Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo, der deltog i dagens møde, fortæller, at der ikke kom afgørende nye oplysninger frem om de enkelte vaccinationsgrupper.

Mange med diabetes er i tvivl om, hvorvidt de hører til i gruppe 5, gruppe 10 eller gruppe 12. På mødet blev det bekræftet, at personer under 65 år med velreguleret diabetes og ingen følgesygdomme forventeligt er i vaccinationsgruppe 12, som formentlig bliver tilbudt vaccination fra begyndelsen af april.

Hurtig besked giver færre spørgsmål
Sundhedsstyrelsen oplyste, at vaccination af gruppe 5 – altså dem i særlig øget risiko – er gået i gang, men ikke alle endnu har fået besked, fordi man afventer, at der leveres vaccinedoser nok.

- Jeg forstår ikke, man ikke giver besked, så snart vurderingen er sket. Vi opfordrer til, at alle, der er i gruppe 5, får besked med det samme, selvom de ikke kan bestille tid til vaccination endnu. Det vil skabe tryghed og sikkerhed for mange, der er i tvivl, og lette presset på sundhedsvæsenet, som får mange unødige spørgsmål, siger forskningschef Tanja Thybo.

Læger får stor opgave
Det står klart efter informationsmødet, at gruppe 5 omfatter færre personer end forventet, hvilket også gør sig gældende for gruppe 10, som er dem i ”øget risiko”.

Mens gruppe 5 er indstillet af læger på sygehusene, er det de praktiserende læger, der skal vurdere gruppe 10 ”på baggrund af data i nationale registre”.

- Vi nærmer os tiden, hvor de mange i gruppe 10 skal vurderes af deres praktiserende læge, så det er meget vigtigt, de er klar til opgaven. Der er brug for mere information til lægerne, siger Tanja Thybo.

Hun henviser til, at en del praktiserende læger oplyser til patienter, at de ingen rolle har i visitation af patienter til vaccination og sågar har indtalt det på deres kliniks telefonsvarer.

Mange vaccineres efter alder
Mellem gruppe 5 og gruppe 10 er udvalgte pårørende og personer i alderen 65 til 85 år uafhængig af eventuelle kroniske sygdomme.

- Det ser ud til, at en stor del af vores medlemmer og personer med diabetes i det hele taget skal forvente, at de bliver tilbudt vaccine efter deres alder og ikke fordi, de har diabetes, siger Tanja Thybo.

- Det skyldes, at mange med diabetes, der ikke også har andre alvorlige sygdomme eller er meget ringe reguleret, heldigvis ikke ser ud til at være i særligt øget risiko og derfor ikke behøver at være inkluderet i gruppe 10, lyder det fra Tanja Thybo.

Vaccination af gruppe 5 er som sagt sat i gang og forventes afsluttes senest i slutningen af marts. Sideløbende indledes vaccination af aldersgrupperne fra 65-85 år fra begyndelsen af februar startende med de ældste.


UDRULNING AF VACCINEPLAN
Sundhedsstyrelsens sundhedsfagligt prioriterede rækkefølge for udrulningen:

1. Personer som bor i plejebolig mv.

2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp

3. Personer med alder ≥ 85 år

4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion

5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 samt udvalgte pårørende

6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson

7. Personer med alder 80-84 år

8. Personer med alder 75-79 år

9. Personer med alder 65-74 år

10. Personer med alder under 65 år som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19

11. Personale der varetager øvrige samfundskritiske funktioner

12. Øvrige befolkning, f.eks. segmenteret efter alder

OBS: I den konkrete udrulning af vaccinationsindsatsen kan det være nødvendigt at justere rækkefølge under hensyntagen til bl.a. vaccineleverancer, logistiske forhold mv.

Kilde: Sundhedsstyrelsen


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Corona

Covid-19 kviktest åbner i Randers nordby på mandag
Covid-19 kviktest åbner i Randers nordby på mandag
Corona
Vaccinationshjælp til ældre og særligt sårbare borgere
Vaccinationshjælp til ældre og særligt sårbare borgere
Corona
Hvor er hjælpepakken til os, som Corona gjorde ensomme?
Hvor er hjælpepakken til os, som Corona gjorde ensomme?
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Glæde i Blå Kors: Alle vores genbrugsbutikker er klar til genåbning
Glæde i Blå Kors: Alle vores genbrugsbutikker er klar til genåbning
Corona
Jubel over åbning af genbrugsbutikker – bekymring over tabet
Jubel over åbning af genbrugsbutikker – bekymring over tabet
Corona
Danmission genåbner sine genbrugsbutikker
Danmission genåbner sine genbrugsbutikker
Corona
Status for vaccination mod Covid-19 i Region Midtjylland uge 8
Status for vaccination mod Covid-19 i Region Midtjylland uge 8
Corona
Midlertidigt restriktioner på Åbakken plejehjem ophæves
Midlertidigt restriktioner på Åbakken plejehjem ophæves
Corona
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Dagens smittetal fra Randers Kommune
Corona
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder