Erhverv

DI lancerer historisk 2035-plan: 100.000 flere private job og milliardløft af velstanden

176 milliarder kroner skal ruste Danmark til en mere uforudsigelig verden – med investeringer i forsvar, velfærd, klima og konkurrenceevne

Søren Greve
Af Søren Greve 17. februar 2026

Dansk Industri (DI) fremlægger nu sin største økonomiske plan nogensinde. Med en samlet ramme på 176 milliarder kroner frem mod 2035 vil erhvervsorganisationen skabe 100.000 flere private job og løfte velstanden markant i Danmark.

Baggrunden er ifølge DI en ny og mere usikker verdensorden, hvor geopolitisk uro, tung EU-regulering og mangel på arbejdskraft presser dansk økonomi.

– I voldsomt usikre tider skal vi i endnu højere grad sikre, at vores samfund udvikles, så vi også som land og befolkning er rustet til fremtiden. Det kræver ikke kun økonomi, men også uddannelse, forsvar, sundhed, grøn omstilling og ikke mindst et fortsat konkurrencedygtigt erhvervsliv, siger DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen.

Øget vækst og 33.000 kroner mere pr. dansker

Ifølge DI vil planen løfte den årlige BNP-vækst med 0,5 procentpoint frem mod 2035. Det svarer til omkring 33.000 kroner mere i velstand pr. voksen dansker.

Samtidig skal planen bane vejen for 100.000 flere effektive hænder i den private sektor.

– Med denne plan investerer vi i bedre velfærd, men insisterer også på, at vi skal indrette vores samfund, så vi får mulighed for at bruge mere tid på kerneopgaven – både i det private og offentlige, siger Lars Sandahl.

Milliarder til forsvar, velfærd og uddannelse

Planen prioriterer 37 milliarder kroner til forsvar, beredskab og klimasikring samt 49 milliarder kroner til velfærd og uddannelse frem mod 2035. Der afsættes desuden 24 milliarder kroner i reserve til uforudsete udgifter.

DI peger blandt andet på investeringer i folkeskole, erhvervsgymnasium, videregående uddannelser, sundhed, kollektiv trafik, klimamålene for 2035, flere STEM-uddannelser, forskning i grøn teknologi og styrket infrastruktur.

– Verden er så urolig og anspændt, at vi ikke kan tillade os at læne os tilbage. Det føles, som om vi går på line i stedet for at køre på motorvej mod fremtidens velstand. Derfor skal vores politikere handle dér, hvor vi selv kan – og investere i det, der gør Danmark rigere, grønnere og mere robust, siger Lars Sandahl.

Selskabsskatten ned og mindre bureaukrati

Et centralt element i planen er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. DI foreslår at sænke selskabsskatten med to procentpoint med det samme og afsætte midler til at kunne følge med, hvis andre lande sænker deres satser yderligere.

Samtidig vil DI reducere administrative byrder med 25 procent. Det skal ifølge organisationen frigøre 12.000-14.000 årsværk i det private erhvervsliv.

En ny analyse fra DI viser, at 2024 var et rekordår for nye byrder. Nye regler kostede virksomhederne knap 9 milliarder kroner i implementering og medfører årlige omkostninger på 10 milliarder kroner.

– Virksomhederne drukner i dokumentationskrav og rapportering. Når 2024 alene har påført erhvervslivet byrder for tocifrede milliardbeløb, er det tydeligt, at vi er nødt til at sætte en stopper for regel-tsunamien. Mindre bøvl betyder højere produktivitet, flere investeringer og flere job, siger Lars Sandahl.

Grøn omstilling og AI-gigafabrik

DI’s plan lægger også op til en ambitiøs grøn satsning. Målet er en CO2-reduktion på 82 procent i 2035 i forhold til 1990. Der afsættes 14 milliarder kroner til grøn omstilling og investeringer i nye energikilder, herunder CO2-fangst, øget elektrificering og permanent lav elafgift.

Derudover foreslår DI investeringer i forskning og teknologi, blandt andet etablering af en dansk AI-gigafabrik og et markant løft af de offentlige forskningsmidler.

– Den grønne omstilling er ikke et valg – det er en nødvendighed. Men vi skal gøre det klogt. Vi skal investere i teknologi, elektrificering og forskning, så vi både når klimamålene og styrker vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl.

Reformvilje i en usikker tid

Ifølge DI skal finansieringen primært findes i det økonomiske råderum og reformer, der får flere i arbejde og udbreder teknologi i den offentlige sektor.

– Hvis vi fortsætter med at udbygge det offentlige forbrug hovedløst, løber vi tør for penge. Vi skal have modet til at reformere og prioritere. Et stærkt erhvervsliv og en stærk velfærd er ikke hinandens modsætninger – de er hinandens forudsætninger, siger Lars Sandahl.

Med 2035-planen lægger DI op til en samlet økonomisk retning for Danmark i en tid præget af global usikkerhed og skærpet international konkurrence.