Det ugennemskuelige pensionssystem

Op til valgkampen 2019 lancerede Mette Frederiksen kampagnen “Nu er det Arnes tur”. En ærlig ment intension for at hjælpe de nedslidte, men en frygtelig svær øvelse at lave retfærdig. Hun vil naturligvis, som alle andre partier, lægge stor afstand til den endeløse arbejdsprøvning – som ingen vil indrømme at stå fadder til – der alligevel ikke giver noget job. Helt grotesk er sengepraktik historierne. Denne ordning er også blevet uværdigt – praktiseret i Randers.

Det nye forslag gælder kun, hvis tilknytningen til arbejdsmarkedet begyndte som 19-årig eller før, og handler nu pludselig ikke om nedslidningsgraden, da den er for kompleks. Alle, der har taget en uddannelse (uden løn) kan ikke komme i betragtning.

Oplægget skal nu drøftes, justeres og siden vedtages.

Nogle partier vil retfærdiggøre for velfærdens skyld at folkepensionsalderen skal stige til op 73-74 år.

Radikale Venstre mener 70 år burde være topgrænsen og Enhedslisten vil fastfryse pensionsalderen til 68 år.

Da det tilsyneladende ikke er nedslidningsgraden, der er en udslagsgivende faktor, findes der en meget enklere løsning.

Jeg mener faktisk også at 68 år bør være topgrænsen. Muligheden for et aktivt otium skal være til stede for alle. Der er i øvrigt 152000 arbejdsløse, heraf 45000 Covid-19 afledt, så at gøre dem arbejdsmarkedsparate vil være til gavn for alle. Desuden bør folkepensionen sættes betragtelig op, – det er omkostningsfrit, da den nu afskaffede folkepension fra 65 år til 68 kan deles ud med en brøkdel, der svarer til restlevetiden for 68-årige.

Folkepensionen er den absolutte laveste offentlige ydelse, til en befolkningsgruppe, der har ydet absolut flest timer på arbejdsmarkedet.

Konservative og Venstre mener, Mettes forslag vil betyde, at raske arbejdsduelige borgere vil foretrække at holde fri på fællesskabets regning. Men det handler faktisk om borgere i nærheden af 70 år eller mere, for at det kan lade sig gøre. Da efterlønnen blev indført var det fra de 60 år, man kunne trække sig tilbage, så Mettes forslag er ikke en ny efterløn.

Ny borgerlige kan kun stemme for, hvis det kommer en skatterabat til de borgere, der bliver ved efter pensionsalderen. Et fornuftigt synspunkt, der nok skal holde de ældre på arbejdspladsen, hvis lyst og helbred tillader det.

Da jeg altid foretrækker lette, gennemskuelige og retfærdige løsninger, kunne en rimelig reform se således ud:

Folkepensionsalder på 68 år, og en rimelig skatterabat af de første 500000 kr. i indtægt til de ældre erhvervsaktive over 68 år. Holder helbredet ikke til de 68 år, kan de nuværende regler træde i kraft.

Folkepensionen justeres til et værdigt niveau.

Det er nemt at administrere, så en del administrative medarbejdere i den offentlige forvaltning bliver overflødige, og kan passende komme ud i det almindelige arbejdsmarked. Og det er vel ikke så ringe endda?

Ovenstående synspunkt er udelukkende mit eget og ikke drøftet med mit parti (Radikale Venstre).