Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dét kan du gøre i haven under karantænen

Danmarkidag
Lørdag 4. april 2020 kl. 10:30

Dét kan du gøre i haven under karantænen

Mens corona-pandemien hærger landet, oplever tusindvis af hjemsendte danskere pludselig at have utroligt meget fritid på hånden. Tid, der kan bruges i haven, som netop nu er forårsklar.

Da statsminister Mette Frederiksen for nylig forlængede nedlukningen af store dele af det officielle Danmark, måtte rigtig mange danskere indse, at de ikke kommer tilbage på arbejde lige foreløbig. Uden mulighed for at tage i fitnesscentret, sportsklubben eller til koncert står tusindvis af danskere nu i en hverdag, med masser af fritid til sig selv og familien. Fritid, der netop nu med fordel kan bruges i haven.

Nød lærer rastløs familie at gå i haven

På trods af, at der er færre besøgende i havecentrene end normalt, er der i disse dage stor efterspørgsel på udstyr til større og mindre haveprojekter. Det fortæller Kamilla Høy, der er plantefaglig rådgiver hos Plantorama, hvor kunder kan bestille varer online og derefter afhente ordren i det lokale havecenter.

– Rigtig mange danskere ønsker at udnytte det gode forårsvejr og den ekstra fritid til at gå i haven, og det er godt at se, at folk er så ansvarsfulde i denne situation, og at rigtig mange benytter sig af Klik og Hent, hvor de kan bestille ting til haven over nettet og komme og hente det i det lokale havecenter, udtaler Kamilla Høy, der her giver fem gode tips til, hvad man kan lave i haven under hjemmekarantænen.

Græsplænen: Danskerne går meget op i deres græsplæner, der skal være grønne, tætte og stærke. Tiden er helt rigtig netop nu til at fjerne mos, strø kalk ud og gøde. Det er samtidig vigtigt, hvis det ikke er gjort allerede, at man venter med at slå græsset til midten af april. Har man gødet og kalket sin græsplæne i op til to uger før den første klipning, når græsset at blive stærkt og tæt, og det gror langsommere, så det heller ikke skal slås så tit.

Ompot dine planter: Forår er lig med lys og farver, når de første blomster springer ud. Efter en vinter med primært grønne planter, er det tid til at ompotte sine blomstrende planter. Har man haft en plante i et års tid eller mere, så løft den op af potten og se, hvor tæt rodnettet er. Der skal være jord tilbage, og rødderne skal have god plads. Løsn rødderne skånsomt, og tilføj pottemuld og organisk gødning, så bliver planterne flotte og stærke.

Forspiring: Det er den ideelle tid til at forspire for eksempel kål og tomatplanter. Så frø inde i stuen i bakker og potter, så de får lys og varme i cirka seks uger. Når det så er blevet lunt nok udenfor, planter man dem ud i køkkenhaven eller drivhuset. Forspirer man nu, kan man høste spæde bladskud fra eksempelvis salat og spinat inden for nogle uger.

Involver børnene: Foråret i haven er en oplagt mulighed for at involvere børnene, især nu hvor skolerne er lukkede. Man kan samle forskellige skud og grene i bundter og se, hvad der først springer ud. Både forsytia, syren og pil vil stå og blomstre lige så stille, så skær lidt forskelligt og lav en buket. Man kan også plukke løgplanter og lægge dem i pres samt lave bål i haven – enten i et bålfad eller ved at indrette en lille bålplads.

Spis dit ukrudt: Haven er fuld af spiseligt ukrudt på denne tid af året. Brændenælder, skvalderkål og ramsløg kan alle bruges i madlavning. Brændenældeskud kan bruges i bagning og salater, og skvalderkål og ramsløg er både velsmagende i salater og pesto. Der er desuden mange vitaminer i det spiselige ukrudt, både jern og C-vitamin, som styrker immunforsvaret, hvilket er ekstra relevant i en tid som nu.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder