Annonce
Del på Facebook   Print siden

Det er tid igen: Nu kan du skrive dit barn op til det nye skoleår

Randers
Onsdag 13. september 2023 kl. 15:00

Det er tid igen: Nu kan du skrive dit barn op til det nye skoleår
Randers Kommune Børn og skole Sekretariat


Forældre i Randers Kommune skal til at træffe et vigtigt valg. Det er tid til skoleindskrivning af de børn, der skal starte i skoleåret 2024/2025.

Alle børn er tilknyttet en distriktsskole, og for de fleste børn er det naturligt at begynde på den lokale skole. For mange betyder det nemlig, at barnet får venner i nabolaget, og selv kan cykel til skole og lave legeaftaler gennem hele skoletiden.

Frit skolevalg

I Randers Kommune er der frit skolevalg. Det vil sige, at forældrene frit kan vælge mellem kommunens 19 folkeskoler, og at barnet er garanteret en plads på den skole, der ønskes.

"For nye forældre som første gang de træder ind i skoleverdenen, kan jeg godt forstå, hvis de bliver overvældede og har svært ved at vælge. I Randers Kommune har vi en bred palet af folkeskoler. Nogle har fokus på idræt, leg og bevægelse, mens andre har fokus på læsning. Der er skoler med undervisning, som foregår meget i det fri, mens andre bruger virtual reality eller tilbyder undervisning til særligt begavede børn. Jeg kan derfor anbefale, hvis man ikke allerede har truffet sit valg, at man tager ud og besøger flere forskellige skoler, når de i den kommende periode har åbent hus," siger Randers Kommunes skolechef Morten Lyhne.

Åbent hus på alle folkeskoler

I september og oktober holder de fleste skoler i Randers Kommune åbent hus for de kommende 0. klasser, mens der er åbent hus for 7. og 10. klasserne fra oktober 2023 til januar 2024.

Arrangementerne er forskellige fra skole til skole. Flere af skolerne arrangerer aktiviteter for hele familien.

Det første Åbent Hus-arrangement er allerede afholdt mandag i denne uge. Hobrovejens Skole var først i rækken og efterfølges af Kristrup Skole i dag tirsdag og Søndermarksskolen og Vestervangskolen onsdag.

Se alle datoer og info om skolernes åbent hus på www.randers.dk/skolestart



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

 Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Skift til grøn varme og få tilskud
Skift til grøn varme og få tilskud
Randers
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Job på plejehjem giver andet blik på livet
Randers
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Stor tilfredshed med genoptræningsforløb i Randers Kommune
Randers
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Martin gør banko for handicappede muligt – men der mangler frivillige som ham
Randers
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Vaccinationscenter i Randers åbner i morgen
Randers
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
4 byggefirmaer gør det let for nybyggere under navnet Randersbygger
Randers
Koncert med bizar klaverduo
Koncert med bizar klaverduo
Randers
Årets Trænerteam i DGI 2023 er fra Randers-området
Årets Trænerteam i DGI 2023 er fra Randers-området
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder